Jeg er en 47-årig kvinde med amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Jeg er kørestolsbruger og har brug for hjælp i det daglige.
Jeg bor i eget hjem i Stubbæk sammen med min mand, vores tvillingedrenge på 13 år, og vores lille Jack Russel terrier.
Jeg søger en fast hjælper, der kan hjælpe mig i hverdagen. Arbejdstiden vil være en blanding af dagsvagter (kl. 7.00- 14) og eftermiddag/aftenvagter (kl. 15.00-19.00). Eventuelle weekendvagter er kortere. Arbejdstiderne er endnu ikke 100% fastlagt og kan variere.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være personlig pleje og hjælp til påklædning, rengøring, madlavning og tøjvask. Jeg har generelt brug for, at du er mine arme og ben i hverdagen.
Der vil yderligere være en del ledsagelse udenfor hjemmet til bl.a. træning, lægebesøg, behandling, arbejde, indkøb m.m.
Mine forventninger til dig:
Erfaring eller kendskab til faget er ikke nødvendigt, da oplæring vil finde sted. En god personlig relation og menneskelig forståelse er det vigtigste i dette job.
Ansættelsen er timelønnet, løntrin 11, og udgør 145,55 kr./time + tillæg
Har overstående vakt din interesse og kan du se dig selv som min hjælper, så send en ansøgning, CV og et vellignende billede igennem linket.
DHO - Din Hjælperordning varetager arbejdsgiverbeføjelserne for denne BPA-ordning. Det er alene DHO, der har bemyndigelse til at ansætte og opsige handicaphjælpere. Du ansættes derfor gennem DHO, der er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere.
Der er tiltrædelse snarest muligt, så skriv gerne i ansøgningen, hvornår du kan starte. Jeg holder løbende samtaler, så jeg forbeholder mig retten til at fjerne denne jobannonce, når rette kandidat er fundet.
Jeg glæder mig til at læse din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir