1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Holbæk
Udløber snart

LOBPA

Handicaphjælper søges til 36 årig ALS ramt kvinde i Holbæk – 24 timers vagter.

Fuldtid

Permanent

Holbæk

SE PÅ KORT
ID: 2702066
|
Indrykket for 18 dage siden

Vi er en familie bestående af mig, Anne Line, min kone Kamilla og vores to piger Molly og Emma på 6 og 4 år, og vi har fået lortesygdommen ALS indenfor døren. Den har nu spillet min krop så stort et pus, at jeg har brug for hjælp hele døgnet, og jeg søger derfor hjælpere til mit nye geniale hjælperteam TEAM ANNE LINE. Men først lidt om mig og min familie:

Jeg har altid elsket at danse mig igennem livet, og før jeg blev syg spillede jeg på alt fra klaver til trækbasun, ja sågar fagot. Nu kan jeg kun bruge benene til at rejse mig sparsomt op fra min elektriske kørestol Speedy, og hænderne, ja, de er mest til pynt. Jeg har også altid været den første til at cranke volumen op på max og skråle med på alt fra Disneys bagkatalog til Meghan Trainors catchy bangere. Nu er min stemme skruet ned, og jeg taler, som om jeg har drukket mindst 5 store gin tonics. Så alt i alt ja, så er jeg faktisk ikke til så meget andet end til pynt. Selvom jeg ikke kommer til at leve ligeså længe, som jeg havde forestillet mig, så skal jeg edderrødme have noget ud af den tid, jeg nu engang må have tilbage, og jeg søger derfor et hjælperteam, der brænder for at hjælpe mig og min familie med at vride så meget ud af livet, vi overhovedet kan – og der kommer DU ind i billedet. Vi skal nemlig alle hverdagstingene med at køre verdens mest fantastiske piger i skole og børnehave, til legeaftaler, til gymnastisk og svømning osv. Vi skal også ud at handle dagligvarer, shoppe tøj og løbe andre ærinder, samt køre mig til træning, behandlinger og naturligvis besøge min højt elskede familie og veninder i tide og utide. Når min kone har fri i weekender og i ferier, ja, så er der ingen grænser for alle vores eventyr. Vi drømmer fx om at rejse til varmen igen, så snart det overhovedet kan lade sig gøre. Kort sagt: Fuld gas!

Alle de røvsyge og sure pligter, som jeg i så mange år forbandede langt væk, og som jeg i dag ville ønske jeg kunne få lov at gøre hver eneste dag, ja, dem skal du altså også hjælpe mig med. Skraldespanden skal ud, opvaskeren skal fyldes og tømmes, vasketøjet skal ordnes, sengetøjet skal skiftes, gulvet skal støvsuges og vaskes osv. Og det kommer du til at gøre, og jeg lover at heppe på dig hele vejen. Uden at gå yderligere i detaljer, så skal jeg også have hjælp til personlig pleje og hygiejne, og det er skisme ikke en fest for mig ikke at kunne stadse mig ud selv, så hvis du er ferm med mascarabørsten og neglelakken, så finder vi hurtigt melodien sammen.

Jeg får løbende nye hjælpemidler, og er der nogen, du ikke kender, vil du skulle lære at bruge dem. ALS udvikler sig hele tiden, så de ting, jeg kan i dag, kan jeg ikke væres sikker på, om jeg kan i morgen. Det er vigtigt, du er afklaret med det, og at du forstår, at jeg vil få det dårligere og dårligere, så du vil skulle gøre mere og mere for mig. Til gengæld vil du komme til at lette livet for en hjertevarm, humoristisk og afslappet familie, der vitterligt har brug for din hjælp.

P.S. Vi har en hankat. Han hedder Omar, så ham skal du kunne tåle, for han vil gerne kæles :-)

Stillingen kræver gyldigt kørekort kat. B

Send din ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv og din baggrund til: [email protected] Vedhæft gerne dit cv.

Jeg holder samtaler løbende, så jeg kan få samlet et fuldt team. Hvis du ikke har hørt fra mig inden den 20.9.2024, har jeg ansat en anden. Opstart hurtigst muligt.

Du vil blive ansat gennem LOBPA, og vil hermed være omfattet af overenskomsten for handicaphjælpere, indgået mellem DE og FOA. Se evt. mere på: www.lobpa.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Handicaphjælper
Holbæk
Handicaphjælper
Sjælland
Sundhed
Holbæk
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    LOBPA

    Ledsager søges til frisk kvinde i Holbæk

    Deltid

    Holbæk

    Indrykket for 21 dage siden

    Deltid

    Holbæk

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job