1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Frederiksberg

BPA - Formidlingen

Handicaphjælper til kvinde bosiddende på Frederiksberg – Fuldtid (5 – 6 døgnvagter pr. måned / 30 timer i gennemsnit pr. uge)

Fuldtid

Permanent

Frederiksberg

SE PÅ KORT
ID: 2735264
|
Indrykket for 40 dage siden

Disclaimer: Sarkasme og humor kan forekomme, men det er en seriøs jobannonce.

Nu har du endelig muligheden for at gøre en af livets gode gerninger, da jeg sidder og mangler nye hjælpere til 24 timers vagter, med opstart hurtigst muligt, hvorfor der vil blive afholdt samtaler løbende.

Om mig

Jeg er en kvinde på 41 år med mod på livet. Jeg har CP (Cerebral Parese), og sidder i el-kørestol, som jeg har begge ben plantet solidt i. Jeg ved udmærket godt hvor skabet skal stå, så jeg har ikke brug for du tænker for mig, til gengæld har jeg brug for hjælp til næsten alle praktiske opgaver og personlig pleje. 

Jeg bor alene, men har en dejlig kæreste, som jeg bruger meget tid med. Jeg værner om mit privatliv og alenetid, men er også social og er ofte sammen med mine venner og familie. Jeg har ikke selv børn, men fantastiske niecer og nevøer. Jeg har venner som har dyr, så er du allergisk overfor børn eller dyr, så er vi ikke et match. Jeg elsker at nyde livet med koncerter, biografture og shopping, sætte tænderne i en god bøf eller få en god snak.

Jeg går meget op i mit hjem er pænt og lækkert at være i, med det mener jeg at du ikke skal være bleg for at svinge rundt med Paula, som jeg har døbt min støvsuger, og hun bliver flittig brugt. Mit hjem er røgfrit og dampning er no go, da jeg ikke kan tåle røgen og lugten.

Det vil være rart hvis du har nogle af de samme interesser, da jeg tænker det vil gøre vores samarbejde nemmere og vagterne vil føles kortere. Jeg er erfaren arbejdsleder og har haft BPA ordning i mange år.

Om dig

Jeg vil værdsætte at du er mødestabil, har situationsfornemmelse, godt humør, er humoristisk, empatisk, løsningsorienteret, har god energi og du selvfølgelig taler dansk.

Det er afgørende for mig, at vi er gode til at kommunikere med hinanden, at der er en god atmosfære og en god tone imellem os - ærlighed er et must for mig!

Jeg ser helst at du er kvinde, jævnaldrende med mig og så må du meget gerne bo i hovedstadsområdet.

Om jobbet

Jeg har brug for din hjælp til det meste, dvs. lige fra at hælde kaffe på mig om morgenen, til at sætte mig under bruseren, være min personlige chauffør og hjælpe mig med madlavningen.

Du er selvfølgelig barista når du skal servere min instant kaffe, kok når du skal koge mit æg og derudover vil det være fantastisk hvis du kan lave noget hverdagsmad. Dette er meget vigtigt, da jeg er en spasser i et køkken - bogstaveligt talt :D

Efter du har hevet mig ud fra bruseren, vil jeg sætte pris på, hvis du kan hjælpe mig med at smukkesere mig, da jeg går meget op i mit udseende med alt hvad det indebærer.

Det er ikke et krav du er kosmetolog, men jeg værdsætter hvis du f.eks. kan glatte mit hår eller give mig mascara på uden at prikke mit øje ud ;D

Med hensyn til personlig pleje, er det vigtigt for mig, at vi griner af de akavede situationer som vil opstå.

Du har selvfølgelig mod på at køre min kassebil og har B kørekort uden begrænsninger og uden at være rallykører, om det så er ude på landet eller i min hometown.

Jeg er prinsessen på ærten når det gælder bilkørsel og hader bump på vejen.

Mine dage er meget forskellige i forhold til hvor meget jeg er ude, hvad jeg laver og hvornår jeg går i seng, så det er vigtigt du ikke kun er A-menneske. Nogle dage er travle, hvor vi laver meget sammen, mens du andre dage skal underholde dig selv meget at tiden på det indrettede hjælperværelse, og du skal have det godt med begge dele.

Du skal indgå i mit faste hjælperteam i en fuldtidsstilling med 5 døgnvagter pr. 4 uger i en fast rullevagtplan, hvilket vil sige 5 – 6 vagter (24 timers vagter) pr. måned. Vagterne går som udgangspunkt fra kl. 10:00 til kl. 10:00 og ca. hver 3 måned afholdes personalemøder.

Bemærk, der er vagter i hverdage, weekender og på helligdage, og at ferie og sygdom dækkes i samarbejde med mine andre hjælpere, så det er vigtigt du også kan være fleksibel i forhold til ekstra vagter og vagtbytte.

Der vil være oplæring i mit hjem, og jeg vil værdsætte at du har erfaring som hjælper, men det er ikke et krav.

Da du nu tydeligvis er meget interesseret i jobbet, bedes du sende mig en ansøgning og meget gerne et CV sammen med dine kontaktoplysninger (husk dit telefonnummer på ansøgningen, tak). Ansøgninger sendes til [email protected] som derefter videresender din ansøgning til mig.

Jeg håber at høre lige præcis fra dig!      

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Handicaphjælper
Frederiksberg
Handicaphjælper
Hovedstaden
Sundhed
Frederiksberg
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    HANDICAPFORMIDLINGEN ApS

    Spasser søger smilende og selvstændig hjælper - Frederiksberg

    Deltid

    Frederiksberg

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Frederiksberg

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    Frederiksberg

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Frederiksberg

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job