50 årig mand med rygmarvsskade, (lam fra halsen og ned), søger hjælper til døgnvagter. Der er tale om en fuldtidsstilling på 5 til 6 døgnvagter pr. mdr.
Jobstart hurtigst muligt efter samtale og oplæring.
Jeg bor i lejlighed i stueplan med en lille have til - Jeg har en lille skildpadde, den er efterhånden mange år - så du skal ikke være bange for skildpadder😊
Jeg er udadvendt af natur og tilbringer gerne tid med mine venner. Jeg er kreativ og bruger meget tid på at male, da jeg både udstiller og sælger mine billeder. Jeg har også tidligere udgivet 2 bøger, og er ved at skrive på yderligere en bog. Jeg holder meget af naturen, elsker at gå ture i Dyrehaven, eller køre en tur i min bil.
Arbejdet omfatter bl.a. personlig pleje, madlavning, indkøb og ledsagelse.
Jeg lægger stor vægt på en god kemi, og at mine hjælpere er fleksible i forhold til vagtplan, da man som team dækker alle dage året rundt. Herudover skal du have kørekort og gerne være erfaren bilist.
Hvis du synes denne stilling lige er noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning til [email protected]
Jeg vil se frem til at høre fra dig😊
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir