Jeg søger 2 handicaphjælpere, en fuldtidsansat på 30 timer og en deltidsansat på 20 timer pr. uge, fordelt over et fast 6 ugers rul, der gentages.
Arbejdstid:
Fast dagvagt samt 2 nattevagter 1 gang hver 6. uge. Dagvagterne er på 11 timer fra kl. 08:00 - 19:00, og nattevagterne, der er vågne, er på 10,25 timer fra kl. 21:45 - 08:00. I alt på 30 hhv. 20 timer pr. uge.
Lønnen følger overenskomsten for handicaphjælpere i Syddjurs kommune.
Uddannelse og arbejdsindhold:
Du får to følgevagter (en dag, en nat) til at blive oplært i personlig pleje, faste rutiner, hjælp til træning og lift. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har hjælpererfaring eller en uddannelse inden for sundhedssektoren.
Om natten skal min bi-pap respirationshjælp overvåges af en vågen nattevagt (lovbestemt, derfor får man grundløn plus tillæg for disse vagter).
Ledsagelse til træning, indkøb og udflugter er en del af den daglige arbejdsrutine. Derfor er det også en nødvendighed at have kørekort og mod på at køre min handicapbil.
Om mig selv:
Jeg er en mand på 82 år. Jeg er lammet fra halsen og ned, men jeg kan bruge min venstre arm, så jeg selv kan styre min kørestol, og spise med gaffel. Jeg kan tale - med lidt besvær - og mine kognitive funktioner er intakte. Jeg er tidligere IT-konsulent og musiker.
Jeg forventer, at du:
Send din ansøgning på e-mail til min hustru, Lene Westenholz på [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir