Har du erfaring med at arbejde med borgere med særlige behov, og vil du gøre en stor forskel for en ung mand og hans familie? Så læs med her!
Om opgaven
Stillingen er hos en ung mand på 19 år, der bor sammen med sin familie i Farum. Han har multihandicap, autisme, synsnedsættelse, epilepsi og er ikke alderssvarende i sin udvikling.
Opgaven er at støtte ham i hjemmet. Her hjælper du med personlig pleje, (der er lift i hjemmet), medicin og praktiske gøremål i hverdagen. Der er også tid til hygge og små aktiviteter. Han er nonverbal, men kommunikerer med mimik og kropssprog, så det er vigtigt, at du er tålmodig i din kommunikation, og at du er god til at aflæse andre.
Om dig
Som menneske er du omsorgsfuld og rolig, og du trives godt med at arbejde 1:1 med en borger.
I forbindelse med en ansættelse skal du gennemføre e-learning kurser i epilepsi, medicinhåndtering, og fremmøde kurser i ergonomi og førstehjælp.
Arbejdstider
Stillingen er på 22 timer om ugen. Arbejdstiden ligger som følger:
Mandag, tirsdag, torsdag kl. 07.30 – 12.30
Fredag kl. 10.00 – 13.00
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir