1. Alle Job
  2. Industri
  3. Fredericia

ReQT Consulting A/S

Har du erfaring med produktionsledelse, og kan du motivere dine medarbejdere?

Fuldtid

Permanent

Kaltoftevej 13, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2793090
|
Indrykket for 3 dage siden
Fredericia Smede- & Maskinfabrik søger en ny leder til produktionen i Fredericia.

Som ny produktionsleder bliver du ansvarlig for et dygtigt og engageret team på ca. 15 medarbejdere. Du har et stort fokus på den daglige drift og det daglige flow i produktionen, og du er garant for tydelig kommunikation, så produktionsplanen følges, og ordrerne leveres i den rigtige kvalitet.

Du er fokuseret på høj medarbejderinvolvering og trivsel, og du motiveres selv af at skabe resultater sammen med dine medarbejdere. Du evner at kombinere en synlig og engageret ledelse med en målrettet og resultatorienteret tilgang til de opgaver, som skal løses.



Om virksomheden
Fredericia Smede- & Maskinfabrik arbejder inden for den jern- og metalbearbejdende industri og er førende leverandør af produkter til telebranchen. Via selskaberne TelecomSteel A/S (udenlandske kunder) og Fredericia Smede- & Maskinfabrik ApS (danske kunder) producerer og leverer de et veludviklet standardproduktprogram af løsninger til montage af telekommunikationsudstyr. Ud over deres standardproduktprogram har de også en hel del specialproduktion, hvor de designer løsninger og produkter ud fra kundernes specifikke forespørgsler.

Fredericia Smede- & Maskinfabrik har en fleksibel maskinpark, og med kompetente fagspecialister anses de i hele telebranchen som dygtige specialister og en af de førende leverandører, som altid agerer med loyalitet og dedikation over for deres samarbejdspartnere både nationalt og internationalt.



Om jobbet som produktionsleder hos FSMF

Du får det daglige ansvar for ledelsen og driften af hele virksomhedens produktion. Du sikrer at ressourcerne udnyttes optimalt, så produktionsplanerne gennemføres effektivt i forhold til både deadlines og kvalitet. Du får et meget tæt samarbejde med virksomhedens produktionsplanlægger, hvor en naturlig del af hverdagen er sparring omkring nødvendige ressourcer, ordrer, porteføljen samt vedligeholdelse af produktionsudstyr.

Du har den personalemæssige ledelse af medarbejderne, hvor du forestår alt omkring elever, oplæringen af nye medarbejdere samt kompetenceudvikling af de eksisterende. I det daglige er du problemløseren og den tekniske vejleder i forbindelse med opgaver og udfordringer i produktionen. Du har sans for udvikling og effektivisering, og du er god til at inddrage dine medarbejdere i dette. Du har altid fokus på vidensdeling, og du skaber en kultur, hvor man hjælper hinanden og er fleksibel i forhold til både stort og småt i produktionen.



Om dig

Du har erfaring med ledelse og gennemførelse af produktionen samt de processer og tekniske maskiner, som er nødvendige. Du har et godt kendskab til produktionsstyringsværktøjer, og du færdes hjemmevant i produktionen og kender til de praktiske opgaver, det indebærer. Du har en god forretningsforståelse, og du er ofte et skridt foran med en naturlig nysgerrighed, som gør, at du ikke er bange for at tænke nyt. Du har en administrativ forståelse, og du trives med at bruge IT som en del af værktøjskassen til at løse udfordringer og opnå de resultater, der forventes.

Som person besidder du et stort drive, du er en holdspiller og har en naturlig tillidsvækkende og motiverende adfærd. Du er målbevidst omkring det, du foretager dig, og du kan lide at udfordre det eksisterende. Du formår at sætte retningen, og du går gerne forrest, men du sikrer også, at dine medarbejdere trives og bliver anerkendt for deres indsats.

Yderligere:

  • Du har erfaring fra lignende stilling og gerne fra den metalbearbejdende industri
  • Du arbejder struktureret og har et godt overblik
  • Du kan lide forandringer og er ansvarsbevidst over for de mål, der sættes
  • Du er beslutningsdygtig og kan gennemgøre det, der aftales
  • Du har økonomisk sans og forstår et godt købmandskab
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale


Som ny produktionsleder hos FSMF …

… bliver du en del af en succesfuld virksomhed i vækst, hvor du i høj grad kan sætte dit eget præg på hverdagen i produktionen og den fremtidige drift. Du får engagerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen og er fleksible, når det handler om at nå i mål med opgaverne. Omgangstonen er uformel og ligefrem, og kulturen bygger på samarbejde, humor, respekt og en positiv tilgang til hverdagens udfordringer.

Der er spændende vækstplaner for fremtiden, nye faciliteter er på tegnebrættet, og en klar strategi er lagt for de næste 5 år med yderligere ekspansion på de internationale markeder. Skal du med på denne rejse? Så er det nu, du skal slå til og søge stillingen.

Løn forhandles individuelt, og du tilbydes en god kantineordning, pensionsordning, sundhedsforsikring – og i det hele taget gode og ordnede forhold.



Ansøgningsfrist

13. januar 2025 – vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtaler.



Tiltrædelse

Hurtigst muligt, dog senest 1. marts 2025.



Søg jobbet ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen".

Ønsker du yderligere informationer om jobbet som produktionsleder, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller på mail [email protected].

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Fredericia
Produktionsleder
Syddanmark
Produktionsleder
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34

    Ledende sektionschef til projektering af kontstruktioner

    Fuldtid

    Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Bødkervej 3, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Teknikervej 22, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed? Har du leder-og købmandskab i blodet, forståelse for teknologi, tal og mennesker, så har du nu muligheden hos Danmarks største de... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job