1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Albertslund
Nyt job

Fødevarestyrelsen, Glostrup

Har du flair for digital kommunikation, SoMe og grafisk formidling?

Fuldtid

Permanent

Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2796001
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du et stærkt kommunikationsfagligt udgangspunkt, og formår du at sætte det i spil i tæt samarbejde med andre fagligheder? Vil du være med til at øge kendskabet til De officielle kostråd og har du 3-5 års erfaring? Så har vi måske en relevant stilling til dig.

Om stillingen
Du bliver en del af enheden ’Bæredygtig Mad og Sundhed’ i Fødevarestyrelsen. Her har vi fokus på at formidle sundheds- og bæredygtighedsbudskaber gennem forskellige platforme. Vi arbejder målrettet med at engagere borgere og samarbejdspartnere via sociale medier, hjemmesider og grafiske materialer.
Vi søger en kommunikationsmedarbejder, der kan styrke vores arbejde med at formidle Fødevarestyrelsens budskaber om ernæring, kost og bæredygtighed.

Dine primære arbejdsopgaver
• Planlægge og udarbejde opslag til sociale medier om De officielle Kostråd, vores kampagner og de partnerskaber, som enheden er en del af
• Varetage community management og sikre dialog med vores målgrupper på digitale platforme
• Opdatere og revidere indholdet på vores hjemmeside, særligt inden for ernæring og kostråd
• Udføre grafiske opgaver, der understøtter kommunikationsindsatser, f.eks. layout til SoMe, nyhedsbreve og præsentationer
• Skabe journalistisk indhold som artikler og tekster til nyhedsbreve

Vi søger dig, der
• Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller grafisk design
• Har erfaring med sociale medier, herunder community management og content creation
• Har flair for grafisk arbejde – gerne erfaring med værktøjer som Canva, InDesign og PowerPoint
• Interesserer sig for mad, sundhed og/eller bæredygtighed
• Kan formidle komplekse budskaber i et letforståeligt og engagerende sprog
• Arbejder struktureret og kan have flere opgaver i gang på samme tid
• Er samarbejdsorienteret og trives i et team med mange forskellige fagligheder

Om os
Vi er en enhed bestående af 21 dedikerede medarbejdere, der arbejder målrettet for at gøre det lettere for danskerne at spise sundere og mere bæredygtigt – både ude og hjemme. Med vores brede palet af fagligheder og kompetencer supplerer vi hinanden og skaber stærke, effektive løsninger. Vi er drevet af en fælles passion for den vigtige sag, vi arbejder for.
I Fødevarestyrelsen arbejder vi i teams, og vores enhed er organiseret i fire stærke samarbejdsgrupper: Anbefalingsteamet, Team Partnerskaber, Kommunikationsteamet og Team for Strukturelle Indsatser.
Samarbejde og fællesskab er kernen i vores måde at arbejde på, og vi værner om en uformel og imødekommende atmosfære. Her er der plads til både ambitiøse idéer og gode grin i hverdagen. Selvom vi har travlt og ofte jonglerer mange opgaver, gør vi det med et smil – for hos os løfter vi i flok.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en hverdag, hvor du selv har indflydelse på din arbejdsuge og mødetider (37 timer ugentligt) i vores hovedkontor i Glostrup. Der vil være mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang.
Du ansættes på den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer.
Vi håber, du kan starte senest 1. marts 2025.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Simon Rask på telefon 7227 5270 for nærmere oplysninger. Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk og om vores kostråd og anbefalinger på www.altomkost.dk

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 8. januar 2025. Der vil væres samtaler den 15. og 20. januar 2025.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
Albertslund
Kommunikationsmedarbejder
Hovedstaden
Marketing
Albertslund
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Fødevarestyrelsen, Glostrup

    Studiejob med fokus på marketing og kommunikation om sundhed, fødevarer og bæredygtighed i Fødevarestyrelsen

    Deltid

    Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Stationsparken 24, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Produktionsvej 42, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Munkerup Strandvej 78, 3120 Dronningmølle, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Emblasgade 175, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job