1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - BUA Klinik for Skolebørn 1 AUH

Har du lyst til at bruge dine kompetencer som special- eller specialist psykolog i et børnepsykiatrisk afsnit i udvikling?

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2809796
|
Indrykket for 1 dage siden

Så er det dig vi søger til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1- AUH, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midtjylland

Vi søger en specialpsykolog eller en psykolog specialist til en 37 timers stilling i Team 1 for Skolebørn d. 1. marts 2025 eller snarest derefter.

I børne- og ungdomspsykiatrien arbejdes tværfagligt i teams med læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgiver. Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation, testninger og lægelige undersøgelser. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk. 

Team 1 søger en specialpsykolog eller specialist psykolog med lyst til og interesse for udredning, og du skal indgå aktivt i både almene og mere komplicerede patientforløb. Du skal selv have forløb, men også supervisere og vejlede kollegaer. 

Som specialpsykolog eller psykolog specialist skal du bidrage aktivt i den organisatoriske udvikling af afsnittet i samarbejde med afsnitsledelsen, og tage medansvar omkring beslutning, formidling og implementering af organisatoriske tiltag. Du vil i samarbejde med afsnitsledelsen og de tilknyttede speciallæger have ansvaret for at sikre udredning og behandling af høj faglig kvalitet til afsnittets patienter og optimal ressourceudnyttelse.

Du skal have lyst og evne til at være vejleder for kollegaer, og kunne give supervision både mono- og tværfaglig. 
 

Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 er et alment afsnit for skolebørn.

Afsnittet er fordelt på 2 ambulante enheder - et ambulatorium i Viborg og et i Skejby. Stillingen er aktuelt tilknyttet til ambulatoriet i Skejby. 

Der er et tæt samarbejde med de andre ambulante enheder, men også senge afsnittet og dagafsnittet målrettet skolebørn.

Afsnittet har omkring 65 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og sosu-assistenter. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.

Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 8-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, psykose og angstlidelser, funktionelle lidelser samt opmærksomhedsforstyrrelser. Der er ofte samtidig mental retardering eller svære psykosociale belastninger og en høj grad af komorbiditet. 

I Skejby varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion. I Viborg varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.

I det ambulante arbejde er psykologen en del af et tværfagligt udredningsteam, der varetager ambulant udredning og i et mindre omfang behandling. Opgaverne består bl.a. af psykologiske undersøgelser, afklarende eller subakutte vurderinger, anamneseoptagelser, samtaler med barn og forældre, tværfaglige diagnostiske konferencer, netværksmøder og individuel og/eller familieterapi samt udfærdigelser af udtalelser og epikriser. Som psykolog vil du have ansvar for udredning og behandling af børn med blandede børnepsykiatriske problemstillinger. 

Kvalifikationer:

  • Du er godkendt specialpsykolog eller psykolog specialist med bred erfaring med udredning og behandling af børn tilhørende afsnittes målgruppe. 
  • Du evner at arbejde selvstændig i et til tider omskifteligt miljø og kan bevare overblikket i komplekse situationer. 
  • Du samarbejder konstruktivt med kollegaer inden for egen faggruppe og tværfagligt med læger, sygeplejersker, pædagoger, sekretærer og socialrådgiver samt med afsnittets ledelse. 
  • Du har blik for både faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder i Team 1 i relation til udredning og behandling af børn tilhørende afsnittets målgruppe og sammenhængen imellem Team 1 og den samlede børnepsykiatri i Region Midtjylland. 


Du kan forvente:

  • En fagligt udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø, hvor vi er fælles om opgaverne. 
  • At skulle varetage selvstændigt ansvar for særlige fagområder som aftales ud fra lyst og interesse samt afsnittets behov.
  • At skulle give og modtage supervision.
  • At være en del af en mangfoldig personalegruppe med mange fagligheder.
  • At være en del af en psykologgruppe i kontinuerlig udvikling.
  • At være en del af et afsnit hvor der er et godt kollegialt miljø og hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø og de enkles trivsel og udvikling.
  • At have et tæt samarbejde med afsnitsledelsen og afsnittets speciallæger.


I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

Yderligere oplysninger fås hos funktionsledende overlæge Susanne Møller mobil nr. 3052 4318 eller oversygeplejerske Betina Dam von Qualen 29257011.

Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside og hvad man laver som psykolog på 

www.bua.rm.dk 

Psykiatriakademiet

Ansøgningsfrist: Mandag d. 20. januar 2025

Ansættelsessamtalen vil ligge onsdag d. 22. januar 2025, om eftermiddagen.  

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.
 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
Aarhus
Psykolog
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - BUA Klinik for Skolebørn 1 AUH

    Holder du som psykolog af at indgå i det tværfaglige samarbejde?

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Så er det dig vi søger til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1- AUH, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Region Midtjylland Der er tale om 1 fuldtidsstilling med start d. 1. marts 2025. ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du lyst til at være en del af Psykiatrisk Klinik for Småbørn, hvor tidlig udredning og indsats hos spæd- og småbørn samt deres forældre er i fokus? Psykiatrisk Klinik for Småbørn er fordelt på 2 m... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Enhed for Angst og OCD er en del af Klinik for PTSD og Angst, som desuden omfatter Enhed for PTSD, incl., veteraner samt Enhed for PTSD i Gødstrup. Klinikken hører under Afdeling for Depression og Ang... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Søndergade 51, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Holmstrupgård søger en psykolog med lyst til ledelse, som står solidt i både sin fagprofessionelle- og sin ledelsesidentitet. Vi søger en leder, som kan sikre faglig kvalitet i Holmstrupgårds tilbud, ... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job