1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Lejre

Lejre Kommune

Har du lyst til at hjælpe psykisk sårbare mennesker i arbejde eller uddannelse, så er du måske vores nye IPS-konsulent i Lejre Kommune

Deltid

Permanent

Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2760415
|
Indrykket for 11 dage siden

I Lejres Center for Job og Social har vi nu arbejdet efter IPS metoden i en tidsbegrænset periode på 1 år. Det er nu besluttet at gøre indsatsen permanent.

Vi søger derfor en IPS konsulent på 25-32 timer om ugen.

IPS-metoden

Individual Placement and Support (IPS) – er en håndholdt indsats der har vist sig at have god effekt og er en metode der vinder indpas i flere kommuner landet over. IPS-metoden er evidensbaseret, og hjælper mennesker med psykiske diagnoser og psykisk sårbarhed til at opnå og fastholde beskæftigelse. Indsatsen tilrettelægges sammen med den enkelte kandidat, og der tages udgangspunkt i kandidatens håb, drømme, ønsker og forudsætninger for arbejdslivet eller uddannelse. Den overordnede filosofi i IPS er, at personer med en svær sindslidelse og/eller rusmiddelproblematikker kan arbejde eller tage uddannelse på det ordinære arbejdsmarked uden forudgående træning, hvis de rette arbejdsomgivelser findes. Ambitionen bag er, at alle mennesker der er motiveret for at arbejde eller gå i uddannelse, skal hjælpes til det.

Lejres tilgang er ydermere at vi skal hjælpe arbejdsgiverne med at se værdien i kandidaterne og sikre at det bliver så gnidningsfrit så muligt at få sikret de rette arbejdsomgivelser til kandidaten.

Organisering

Du vil blive ansat i Center for Job og Social i afdelingen; Unge og voksne med særlige behov, som er Lejres afdeling på det voksen specialiserede socialområde. Afdelingen bevilger indsatser indenfor handicap, psykiatri og misbrug og arbejder med afsæt i den rehabiliterende og recovery-orienterede tilgang.

Du vil have kontor på Hvalsø Rådhus, men meget af din arbejdstid vil være ude af huset, hvor du bl.a. vil være i psykiatrien, ude på virksomhederne og sammen med IPS-kandidaterne, som du hjælper i job.

Du vil referere til Lederen af afdelingen for Unge og voksne med særlige behov.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at

  • Etablere kontakt og relation til borgeren og kontaktpersonen i psykiatrien
  • Hjælpe borgeren med at identificere egne færdigheder, job- og uddannelsesønsker, samt støtte til aktiv søgning efter job eller uddannelse
  • Opsøge kontakt til erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner med henblik på at opbygge professionelle relationer og facilitere job-/uddannelsesmuligheder for den enkelte borger
  • Give individualiseret håndholdt støtte til borgeren med henblik på at opnå og fastholde job/uddannelse
  • Løbende samarbejde med psykiatriske centre, rusmiddelcentre, botilbud, jobcenter, myndighed og arbejdsgivere med henblik på at koordinere og samstemme beskæftigelsesindsatsen med behandlings- og sociale indsatser.
  • I særlige tilfælde, yde tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte, samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder forud for opstart af en IPS-indsats

Vi forventer, at du

  • Kan arbejde metodisk, ser løsninger og tænker i potentialer
  • Evner at opbygge relationer både til borgeren, til virksomhederne samt til andre fagprofessionelle
  • Har en relevant erhvervs- og uddannelsesmæssig baggrund
  • Har erfaring fra beskæftigelsesområdet
  • Har erfaring med virksomhedsopsøgende arbejde, eller viljen og lysten til at lære det
  • Har erfaring i arbejdet med personer med psykisk sårbarhed
  • Kan planlægge og strukturere din arbejdsdag, samt navigere i en hverdag med forskelligartede arbejdsopgaver
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • Evner at arbejde både selvstændigt og samarbejde på tværs af professioner og områder
  • Er engageret og som ser det som din vigtigste opgave, at støtte den enkelte borgers mulighed, for en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem motivation og inddragelse via IPS-metoden
  • Har fokus på den enkelte borgers ressourcer, og formår at fastholde krav og forventninger til den enkelte med en anerkendende og empatisk tilgang
  • udvikler sin faglighed, opsøger ny viden og er indstillet på at lære nye metoder og at arbejde anderledes, end du er vant til.
  • Er en god kollega, med et positivt menneskesyn

Vi kan tilbyde dig

  • Tilrettelagt introduktionsprogram og oplæring i IPS-metoden. Du kan læse mere om principper og arbejdsmetoder her: www.ipsworks.dk
  • Tæt samarbejde med psykiatrien
  • En arbejdsplads hvor vi er insisterende på at arbejde helhedsorienteret med borgerne i fokus.
  • Stor indflydelse på, hvordan arbejdet med målgruppen skal tilrettelægges og udføres i praksis.
  • Skønne kollegaer med engagement og stor social faglighed, hvor der altid er plads til smil og grin.

Stillingen kræver kørekort og det vil være en fordel med egen bil

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. For socialrådgivere efter DS' overenskomst. Socialpædagoger efter SL og Øvrige efter HK-overenskomst.
Stillingen er til besættelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler finder sted den 11.12.24 på Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Sjælland
Konsulent
Lejre
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Lejre

Andre job der minder om dette

    Lejre Kommune

    Administrativ medarbejder/konsulent til Center for Børn og Læring (barselsvikariat)

    Deltid

    Lejrevej 15, 4320 Lejre, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Bøgebakken 1, 4320 Lejre, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Sonnerupvej 13, 4060 Kirke Såby, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job