Er du passioneret omkring at gøre en forskel for andre, og ønsker du at anvende din faglige ekspertise i et stærkt samarbejde med dygtige kollegaer? Hvis du er en engageret og kvalitetsbevidst operationssygeplejerske, kan det være netop dig, vi leder efter. Vi søger lige nu en fastansat og timelønnet til vores operationsgang i Ringsted.
Aleris, Ringsted
Velkommen til Aleris
Du finder din kommende arbejdsplads i Ringsted på Haslevej. Når du træder ind ad døren hos os, vil du hurtig opleve en tryg og rummelig atmosfære med gode arbejdsforhold.
I Aleris er det vigtigt for os, at vi skaber et trygt og tillidsfuldt miljø, og det gælder både for vores kunder og medarbejdere. Du vil blive en del af en nysgerrig og ambitiøs arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet bærer præg af, at der er gensidig respekt og fleksibilitet både i forhold til arbejdsopgaverne, men også hinanden.
Kom med holdet
Som vores kommende kollega kan du se frem til at blive en del af et hold af forskellige faggrupper, der vægter kvalitet, respekt og åbenhed højt. Du vil blive en del af et erfarent team på vores operationsgang, hvor nøglen til at lykkes er høj faglighed og godt samarbejde.
Dine fremtidige kolleger sætter stor pris på at yde en god service, og vi hjælper hinanden, når der er brug for det. Vi ser derfor gerne, at du er en holdspiller, der bidrager til det gode arbejdsmiljø og fællesskab.
Den ideelle kandidat skal være uddannet sygeplejerske og have erfaring fra en operationsgang. Som person er du udadvendt, omsorgsfuld og nysgerrig, og vi ser gerne, at du er en holdspiller, der ønsker at være med til at bidrage til det sociale og faglige fællesskab,
Du kan klikke her, hvis du vil møde nogle af dine kommende kollegaer på andre lokationer.
Din fremtid hos Aleris
Vi kan tilbyde dig en god og sund arbejdsplads, hvor du får mulighed for at have indflydelse på din hverdag samt mulighed for personlig- og faglig udvikling. Du vil få en afvekslende hverdag, da vi varetager mange specialer. Din arbejdsuge vil primært være fra mandag til fredag i tidsrummet 07:30-20:00. Der ville kunne være enkelte vagter i weekenden. Vi tilbyder en fast stilling eller som timelønnet. Vi ser gerne, at du har mulighed for at starte 1. april 2025.
Når du er fastansat i Aleris, får du arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, og som sygeplejerske bliver du omfattet af overenskomsten mellem Aleris og DSR.
Du skal glæde dig til at blive en del af Aleris.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega? Så kan du kontakte Ledende Sygeplejerske Operationsgang, Annemette Fløe Jensen, pr. e-mail: [email protected] eller på telefon: 2515 2278.
Lyder dette som et job for dig?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest. Anvend knappen "Søg stillingen" til højre. Der er ansøgningsfrist den 23. februar 2025. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 3 og derefter.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir