Er du klar til at hjælpe en dreng på 7 år til aktiviteter? Så læs med her!
Om jobbet
Vi søger en handicaphjælper til en nysgerrig, udadvendt og glad dreng på 7 år.
Han kan godt lide at lege aktive lege, at tegne, bygge Lego, spille Xbox og få læst bog. Ture på legepladsen og i svømmehal er også et hit.
Drengen har infantil autisme og er sansemæssigt følsom især overfor høje lyde, men også overfor lugt og smag. Han har brug for at blive guidet og støttet i situationer med socialt samspil fx til at læse andres signaler.
På hverdagsvagten følger du drengen til hans fritidsaktivitet. Her venter du, mens han er til træning og kører ham hjem igen efterfølgende. Lørdage laver du aktiviteter med drengen, det kan fx være at tage på en tur eller hygge og lege i hjemmet.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn og har kendskab til autisme. Du trives godt med 1:1 relations-arbejde og er glad for at være aktiv.
Du har kørekort, så du kan hjælpe drengen med kørsel til aktiviteter i hans mors bil.
Arbejdstid
Stillingen er på 4 timer om ugen. Arbejdstiden ligger:
Lige uger: Lørdag kl.11-15
Ulige uger: Onsdag kl.17.30-19.30 og lørdag kl.11-13.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir