På Zealand ønsker vi at styrke praktikunderstøttelsen og vi opnormerer med en dygtig praktikkoordinator til vores praktikteam i Studieservice. Som praktikkoordinator er din primære opgave at understøtte studerende i at finde praktikplads som del af deres uddannelse. Du kommer desuden til at være Zealands ansigt udadtil og vil arbejde tæt sammen med lokale virksomheder omkring praktiksteder.
Zealand er en organisation i udvikling, og du vil få indflydelse på arbejdsopgaverne og mulighed for at bringe gode ideer i spil. Vi er i tæt kontakt med vores studerende og bestræber os på at yde en god service til hver enkelt. Som praktikkoordinator kan du gøre en stor forskel for vores studerende. Vi oplever, at mange af vores studerende får job i den virksomhed, hvor de har været i praktik.
Du vil dele din arbejdstid mellem Zealands lokationer med udgangspunkt i Køge, hvor du bliver del af et engageret kollegafællesskab, der løbende samarbejder med hinanden. Du refererer til afdelingslederen for Studieliv og Karriere, og vil i det daglige arbejde tæt sammen med faglig koordinator for Praktik. Du bliver en del af et fagligt fællesskab med de øvrige praktikkoordinatorer på Zealands afdelinger i region Sjælland samt med Zealands Studievejledning. Du skal derfor indstille dig på, at en del af din arbejdstid vil forgå på Zealands andre lokationer i bl.a. Næstved og Roskilde.
Vi søger en praktikkoordinator, som:
Dine primære arbejdsopgaver
Vi tilbyder spændende opgaver, hvor du kan være med til at forme gode løsninger og tage initiativ. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger, der værdsætter fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø. Endelig får du mulighed for at gøre en konkret forskel i vores studerendes uddannelsesforløb og karriereudvikling.
Praktiske oplysninger
Ansættelsen sker på fuld tid med tiltræden hurtigst muligt og senest 1. april 2025.
Ansættelse og aflønning afhænger af din uddannelsesbaggrund og sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne (AC-overenskomsten) eller Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), herunder organisationsaftale med HK/Stat.
Der er mulighed for forhandling af tillæg.
Arbejdsstedet er Zealand, Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej 21, 4600 Køge, men du vil også skulle være til stede på Zealands øvrige adresser.
Ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser, samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via siden her – klik på knappen ’Søg jobbet’ nederst på siden for at ansøge om jobbet.
Søg allerede nu og senest 2. februar 2025. Vi forventer at afholde 1. samtale den 5. februar 2025 og 2. samtale den 19. februar 2025.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til faglig koordinator for praktik Anne-Kathrine Skadhauge tlf. 50762628 og mail [email protected] eller afdelingsleder for Studieliv & Karriere Susan Thomsen Varmer på tlf. 50762805 og mail [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand er i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir