1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Psykiatrisk Center Amager

Har du lyst til en ny faglig udfordring? – Sygeplejer-ske søges til åbent sengeafsnit på Psykiatrisk Center Amager

Fuldtid

Permanent

Digevej 110, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2885605
|
Indrykket for 3 dage siden
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor du i tæt samarbejde med din kolleger kan løse hverdagens udfordringer? Og vil du prøve dine sygeplejefaglige kræfter af på et afsnit, hvor du udvikler dig hver dag? – Så er det dig, vi mangler!


Velkommen inden for hos Afsnit A2 Du bliver en del af en åben psykiatrisk sengeafdeling, som er sub-specialiseret i psykoselidelser. Hos os kommer du primært til at modtage patienter i alderen 35 år og op. Afsnittet har 16 sengepladser, hvor 2 er øremærket til patientstyrede indlæggelser (PSI), hvor patienter i ambulante forløb og med kontrakt kan indlægge sig selv i op til 5 dage.

Du får et positivt arbejdsmiljø med stor fokus på åbenhed, engagement, refleksion, faglige debatter og humor.

Med udgangspunkt i et stort patient- og personaleønske, har vi arbejdet med vores aktivitetstilbud under indlæggelse. Vi tilbyder derfor vores patienter flere og alsidige aktiviteter, i både dag- og aftenvagttimerne.

Du skal desuden arbejde ud fra principperne i Safewards. Du bruger også KAT-metoden (kognitiv adfærdsterapi) og arbejder ud fra en recoveryorienteret tilgang. Dette indebærer blandt andet, at vi prioriterer inddragelse af patientens egne ressourcer.


Hvordan vil din hverdag se ud? Du bliver primær kontaktperson for ca. 4 patienter. Du skal tilrettelægge den tværfaglige behandling under indlæggelsen, og du kan blandt andet deltage til stuegangssamtaler og netværksmøder.

Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver at:

  • tilrettelægge og udføre sygeplejen med udgangspunkt i patientens ressourcer og dagligliv
  • foretage støttende individuelle samtaler
  • arbejde med patientstyrede indlæggelser
  • stå for medicindispensering/administration
  • forestå aktiviteter for patienterne
  • tage medansvar for sygeplejefaglighed, trivsel og samarbejde.


Hør fra din kommende kollega og en af vores patienter:

"Jeg har aldrig været på en arbejdsplads med så flot en trivselsmåling" – Medarbejder i A2

"Alle her på afsnittet er så søde og fantastiske mennesker. I ser mennesket og ikke kun sygdommen" – Patient på A2



Hos os får du

  • Individuelt tilpasset introduktion og mentorordning. Du får en mentor som støtter dig igennem din første tid på afsnittet, og sammen med din leder sammensætter I et introduktionsprogram, der passer lige til dine behov.
  • Fokus på din kompetenceudvikling. Du kommer blandt andet på kurser og får en grundig oplæring i kognitiv adfærdsterapi.
  • Supervision, ugentlig undervisning af vores behandlerteam og ugentlig sygeplejefagligt forum af vores special sygeplejerske i psykiatri. Du bliver en del af en personalegruppe, hvor du arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder


Hvem er du? Du er uddannet sygeplejerske, som motiveres af at gøre en forskel for vores patienter. Hvis du er nyuddannet sygeplejerske eller ny i psykiatrien, er det bestemt ikke en hindring, vi sørger for, at du får en grundig og tryg oplæring.

Vi ser desuden gerne, at du kan nikke ja til følgende:

  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Du har en anerkendende tilgang, med øje for det enkelte menneske. – og du ser tillid og respekt som vejen frem til den rette behandling.
  • Du tager ansvar, og er god til at prioritere dine opgaver.

Løn- og ansættelsesforhold Der er tale om en stilling på fuld tid i blandede vagter, med weekendvagt som udgangspunkt hver 3. weekend.

Stillingen er til besættelse d. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Nysgerrig? Har du spørgsmål eller har du lyst til at møde dine kolleger og få en rundvisning på din kommende arbejdsplads, så byder vi meget gerne på en kop kaffe.
Kontakt gerne afdelingen direkte på tlf. 3864 1575 for at tale med afsnitleder Lene Chravach Larsen eller via mail på [email protected].

Ansøgningsfrist Søg stillingen via linket på siden inden den 21. april 2025. Vi afholder samtaler i uge 17 og 18.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Sygeplejerske til Diabetes og Endoteam

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Strandvejen 91c, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Klostergården leder lige nu efter en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til en nattevagt. Vi søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der har erfaring fra primær sektor... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Digevej 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Griffenfeldsgade 31, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi søger en engageret sundhedsfaglig kontaktperson til at blive en del af vores dedikerede team pr. 1. juni 2025. Om os Griffenfeldsgade er et specialiseret botilbud for unge voksne mellem 18-30 år, d... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job