1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hvidovre

Hvidovre Kommune - Torndalshave

Har du mod på nye udfordringer og søger du en lederstilling, hvor du både får tid og mulighed for at arbejde med kultur, værdier og medinddragelse, så læs med her:

Fuldtid

Permanent

Søvangsvej 20, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
Hvidovre Kommune
ID: 2832275
|
Indrykket for 2 dage siden

Torndalshave er en populær plejeenhed for beboere med demens og vi er kendt for vores anerkendende tilgang og gode værdiarbejde, som betyder, at beboerne er i centrum og medarbejderne er ansvarlige i opgaveløsningen. Vores hus er fuld af varme, aktiviteter og liv. Torndalshave er en selvstændig enhed, som ledelsesmæssigt hører under Plejehjemmet Strandmarkshave.

Om os

På Torndalshave bor 12 beboere i 2 levebogrupper. Beboerne har alle en demensdiagnose, men har samtidig ofte andre psykiske eller somatiske udfordringer.

Du får ansvaret for ledelsen af 20 engagerede medarbejderne bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger og forhåbentlig en sygeplejerske, der starter samtidig med dig. Derudover har vi gode og engagerede ufaglærte afløsere. En medarbejdergruppe som rummer stor faglig forskellighed og som står samlet omkring dét at gøre det bedste for beboerne. Det er en del af vores fælles DNA her på stedet, at vi kan lide at gå på arbejde, skabe aktiviteter sammen i hverdagen og i det hele taget bestræbe os på at være den bedste udgave af os selv.

Medarbejderne arbejder meget selvstændigt med helhedspleje og de sørger selv for al madlavning, tøjvask og rengøring. De har været på en rejse gennem de sidste par år med deres nuværende leder. En rejse der handler om, at alle går samme vej, bruger beboerkonferencer og socialpædagogiske handleplaner. De sætter værdier og anerkendende dialog højt, men de har brug for dig til at hjælpe med at holde retningen.

Om dig

Det er derfor, vi mangler og savner netop dig. Du kan med dit vindende væsen og dine gode menneskekundskaber se potentialet i os alle. Du kan være bølgebryderen i hverdagen, der griber situationer på forkant og får os tilbage på ret kurs igen. Du er stærk i kommunikationen, tydelig og tryghedsskabende og en naturlig bannerfører for det gode sammenhold og det høje humør.

Du har erfaring med demensfaglig ledelse og ved, hvad der skal til, når vaner skal erstattes med nye, og når adfærd, kultur og forandringer er på dagsordenen og præger hverdagen. Dit nærvær og din evne til at være til stede gør dig til en tillidsfuld sparringspartner både for de pårørende, personalet og dine lederkolleger. Du er naturligt opsøgende og i god kontakt med både beboerne, de pårørende og alle medarbejderne på tværs af døgnet.

Du skal kunne trives med at være leder i et hus, der ligger for sig selv, men hvor dine lederkolleger kun er et telefonopkald væk. 

Om Center for Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har omkring 1.200 medarbejdere, og har ansvar for drift og udvikling af Hvidovre Kommunes tre plejehjem, Hjemme- og Sygeplejen, Midlertidig Døgnrehabilitering, Genoptræningen, Myndigheden, Udvikling og Administration samt Sundhedscenteret.

Du bliver en del af et aktivt ledelsesfælleskab på tværs af centeret, som har en stærk ambition om samarbejde, fælles læring og udvikling. I løbet af året vil du blive inviteret til ledertemadage og et lederseminar sammen med alle 40 ledere, og du kommer til at indgå i et tværgående ledernetværk, som mødes fire gange om året.

Du kan læse mere om Center for Sundhed og Ældre på Hvidovre kommunes hjemmeside. Du kan se opbygningen af Center for Sundhed og Ældre i dette organisationsdiagram (pdf).

Om processen

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, som indeholder både ledelsesmæssige og sygeplejefaglige udfordringer
  • En veldrevet plejeenhed fuld af gode historier og stærke værdier
  • Medarbejdere med faglighed, engagement og lysten til at arbejde med borgere med demens
  • Dig at blive en vigtig del af et stærkt samarbejdende lederteam.

Vi ønsker:

  • At du kan gå forrest som leder og at du forstår at arbejde praktisk med kultur, forandringer og værdier i dagligdagen
  • At du vil være det faglige anker, der er klar til at tage aktiv del i plejen ved komplekse forløb og problemstillinger
  • At du kan arbejde med både drift og faglig udvikling i en stilling med ansvar og gode muligheder for at påvirke såvel mål, retning og kvalitet
  • At du har kendskab til vagtplanlægning (vi bruger Opus Vagtplan – du står selv for vagtplanen) og brug af EOJ (vi bruger Cura)
  • At du har en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske og erfaring som leder samt erfaring på demensområdet
  • At du har dansk autorisation som sygeplejerske.

Stillingen er ledig fra 1. april 2024.

Du er også velkommen til at besøge os på Strandmarkshaves hjemmeside på strandmarkshave.hvidovre.dk. Og du kan se mere om os her: Job_hos_Strandmarkshave_Plejecenter__Hvidovre_Kommune (videotool.dk).

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ledere for sundheds-, ældre- og handicapområdet. Grundlønnen er løntrin 10 med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer.

Ansøgningsfristen er den 14. februar 2025.

Vi afholder 1. samtalerunde den 19. februar og 2. samtalerunde den 26. februar 2025 på Plejehjemmet Strandmarkshave.

Mellem 1. og 2. samtale vil der være en personprofiltest, som de udvalgte kandidater skal besvare. Kandidaterne vil blive kontaktet af vores testkonsulent for nærmere information.

Vi kan ikke vente med at høre fra dig og vi håber, at vi har vækket noget i dig, som kalder dig frem til tasterne. Er du nysgerrig og synes, der mangler vigtig information, som vi ikke har haft plads til? Så grib telefonen og ring til vores bestyrer, Kim Knudsen på telefon 2936 7360 eller via e-mail [email protected] eller nuværende afdelingsleder Tanya Treu Pedersen på telefon 4186 6805.

Praktiske oplysninger

Referencer: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal der med dit samtykke kunne indhentes reference hos din nuværende arbejdsgiver, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt du vil blive tilbudt stillingen.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der fremvises privat straffeattest.


I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Hvidovre
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Hvidovre
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Altiflex ApS

    Er du en erfaren leder med passion for salg og teamudvikling?

    Fuldtid

    Nordholmen 10, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fuldtid

    Hvidovrevej 178, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Tavlekærsvej 164, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Strandmarkshave søger afdelingssygeplejerske med klinisk vejlederfunktion Vores nye afdelingsleder skal være beboernes ambassadør, personalets rollemodel og et vigtigt medlem af ledergruppen Strandmar... Læs mere
    Hvidovre Kommune
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Hvidovre
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Hvidovre
Ledelse
Hovedstaden