Søger du nye udfordringer, og har du kendskab til have/park-maskiner? Så er det dig, vi mangler til vores værksted i Have/Park-afdelingen i Kolding.
I Danish Agro Machinery søger vi lige nu en Montør til vores værksted i Kolding. Her bliver du en del af en flad og uformel organisation, hvor der er høje forventninger til kvalitet og resultater, men samtidig plads til et godt grin med kollegaerne.
I Have/Park-afdelingen servicerer vi kommuner, anlægsgartnere, boligforeninger og andre brugere af maskiner indenfor området. Netop Have/Park-afdelingen er en funktion i vores virksomhed, som er i stor udvikling, og derfor søger vi en kollega mere til holdet.
Dine arbejdsopgaver
Som Montør i Have/Park-afdelingen er dit ansvar at servicere vores kunder enten på værkstedet eller ude hos kunden. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Din profil
Der er flere indgange til stillingen. Vi forestiller os, at du er uddannet Landbrugsmaskinmekaniker, Materielmekanikker, Automekaniker eller lign. Vigtigst er, at du har interesse og kendskab til Have/Park maskiner. Har du erfaring med Have/Park segmentet, samt kendskab til el og hydraulik, er det en fordel, men ikke et krav – vi skal nok lærer dig op!
Som person er du service-minded, selvstændig og følger opgaverne til dørs. Du vægter orden og struktur højt, da nøjagtighed i alle henseender er omdrejningspunktet for en god og effektiv service, samt skaber gode kunderelationer. Derudover trives du i en dynamisk hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Vi tilbyder
Hos Danish Agro Machinery bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.
Er du interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Ansøg nu”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet. Så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi håber at høre fra dig!
En international landbrugskoncern
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.
Danish Agro Machinery er en del af Danish Agro koncernen, hvor vi er mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir