Er du en erfaren leder inden for kvalitetsstyring, der trives med både strategisk udvikling og hands-on eksekvering? Har du erfaring med at kortlægge og standardisere kvalitetssystemer og metodikker i en global produktionsvirksomhed – og samtidig være den, der selv går forrest og eksekverer? Brænder du for at sikre høj kvalitet på tværs af fabrikker og markeder og formår at skabe følgeskab, så kvalitetsagendaen forankres i hele koncernen? Så kan du være den Head of Group Quality, vi leder efter til Pindstrup Mosebrug med base i Pindstrup på Djursland.
Som Head of Group Quality bliver du drivkraften bag en global kvalitetsstrategi. Du sætter retningen, mobiliserer teams og skaber en fælles forståelse for kvalitet på tværs af fabrikker. Du får en central rolle i at udvikle og implementere strukturer, processer og systemer, der understøtter virksomhedens ambition om høj kvalitet, bæredygtighed og løbende forbedringer. Dit arbejde vil i høj grad være hands-on, hvor du selv leder kortlægningen af de nuværende compliance- og kvalitetsproducerer herunder mapping af kvalitetssystemer. Du kan forvente cirka 40 rejsedage årligt.
Driv kvalitetsforbedringer fra kortlægning til eksekvering
I denne nyoprettede stilling bliver du ansvarlig for at lede og udvikle kvalitetsarbejdet på koncernniveau. Dit første fokus vil være at skabe et samlet overblik over eksisterende kvalitetsmetodikker, herunder QA/QC-procedurer, certificeringer og processer på tværs af organisationen. Med dette in mente bliver din opgave at definere og implementere en klar kvalitetsstrategi, der sikrer ensartede processer, compliance og løbende forbedringer. En vigtig del af dit arbejde bliver netop at kortlægge og standardisere compliance-systemer samt kvalitetssikringsmetoder på tværs af fabrikkerne. Du vil derfor selv have en hands-on rolle i analysen, standardiseringen og implementeringen af forbedringer og sikre, at koncernen arbejder ud fra fælles metoder og procedurer. For at lykkes i rollen skal du skabe et stærkt samarbejde mellem de lokale kvalitetsansvarlige på fabrikkerne og sikre ensretning af politikker og procedurer. Du får ansvar for at implementere og vedligeholde relevante standarder og sikre, at alle lokationer overholder lovgivning, certificeringskrav og interne kvalitetsmål. Endelig vil du definere og monitorere kvalitets-KPI’er på koncernniveau, så Pindstrup altid leverer produkter af højeste standard. Centrale opgaver inkluderer:
Erfaren hands-on kvalitetsleder med globalt udsyn
For at få succes i rollen har du solid erfaring med kvalitetsstyring i en international produktionsvirksomhed, hvor du har arbejdet med både strategisk udvikling og operationel eksekvering. Du trives i en rolle, hvor du skal drive forandringer, skabe struktur og sikre forankring af kvalitetsarbejdet på tværs af organisationen. Din opgave bliver ikke kun at sætte retningen, men også at kortlægge, analysere og implementere kvalitetsforbedringer, hvilket motiverer dig. Desuden har du solid erfaring med at lede og udvikle teams på tværs af flere lokationer og formår at opbygge et tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter. Med en analytisk og struktureret tilgang kan du identificere forbedringspotentialer og omsætte dem til konkrete løsninger, der skaber værdi for både produktion og forretning. Derudover har du indgående kendskab til internationale standarder og er vant til at arbejde med certificeringer og audit-processer. Erfaring med EHS og risikostyring er en fordel. Din gennemslagskraft, vedholdende tilgang, og dit fokus på mål og resultater gør det naturligt for dig at gå forrest, vise vejen og skabe følgeskab. Endelig kommunikerer du professionelt på dansk og engelsk i både skrift og tale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir