Vuggestuen Corneliusmindevej har 27 af de skønneste børn og mangler dig, da en af vores pædagoger skal på barsel.
Når du ankommer til Vuggestuen Corneliusmindevej, finder du en charmerende murermestervilla med små rum, skæve vinkler, kroge og trapper. Villaen rummer 27 af de skønneste børn og 9 antal dedikerede ansatte. Den grønne have, der omkranser villaen, består blandt andet af frugttræer og buske og utallige muligheder for leg i det nære. Vi benytter dagligt haven, såvel som vi tager på ture til fx Naturskolen (som vi arbejder tæt sammen med), legepladser rundt om os, stranden, Blå base og Den Blå Planet.
Indenfor i vuggestuens køkken dufter der altid af lækker mad af 100% økologiske råvarer. Børnene kan deltage ved eksempelvis at skære frugt eller grøntsager. Vores mange skæve rum bruger vi fx til at arbejde med sanser og motorik eller klippe, male og klistre.
Vuggestuen er beliggende i Tårnby Kommune midt i et villakvarter på grænsen til Københavns Kommune.
Vores pædagogik tager udgangspunkt i relationer, sociale fællesskaber og forældreinddragelse. Vi lægger vægt på nærværende voksne, der ser og har barnets ressourcer for øje. Vi arbejder målrettet med barnets nærmeste udviklingszone. Pædagogerne er bevidste om at skabe et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø med fokus på barnets deltagelse og barnets egne læringsprocesser. Hos os er der plads til at tænke i udvikling for både børn og personale. Vi arbejder målrettet med lærerplaner, Tårnbys stærke børnefællesskaber og tænker børns udvikling, trivsel, læring og dannelse ind i dagligdagens læringsmiljøer og i pædagogiske aktiviteter.
Vi søger en uddannet pædagog, som kan bidrage med pædagogiske tiltag, faglige diskussioner og som brænder for at skabe gode betingelser for børnene. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage faglige snakke med kollegaerne. For os er det vigtigt, at du kan forholde dig fagligt og reflekterende over for både kollegaer, børn og forældre.
Vuggestuen har også en børnehave tilknyttet, og de er fysisk adskilte med en lille kilometer imellem. Husene er drevet af samme ledelse og pædagogiske retning.
Vi forventer, at du:
Vi kan tilbyde dig:
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer fra den 1.11.2024 til den 31.10.2025, men det kan vi snakke om til en evt. samtale. Vil du vide mere om vuggestuen, er du velkommen til at ringe til leder Rie Hansen 2426 8990 eller komme på besøg for at se vores institution.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Stillingsopslaget fjernes fra Tårnby Kommunes hjemmeside, når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir