1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Helsingør

Hellebækskolen

Hellebækskolen søger matematiklærer

Fuldtid

Permanent

Skåningevej 11, 3140 Ålsgårde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2854658
|
Indrykket for 2 dage siden
Engageret matematiklærer til Hellebækskolen

Hellebækskolen søger pr. 1. april 2025 en engageret matematiklærer til mellemtrinnet og/eller udskolingen, der samtidig brænder for at være skolens kreative fyrtårn.
Hellebækskolen er en skøn folkeskole med tilhørende SFO og klub beliggende i grønne omgivelser i Helsingør Kommune. Vi har 650 dejlige elever i 0.-9. klasse fordelt på to matrikler, 80 engagerede og dygtige medarbejdere samt en konstruktiv skolebestyrelse.
Vi kan tilbyde et attraktivt undervisningsmiljø med de bedste kolleger og Danmarks bedste beliggenhed - 100 meter fra Øresund og lige op ad skov og sø.
Fællesskab og faglighed: På Hellebækskolen lægger vi vægt på åbenhed og dialog, og vores værdigrundlag hviler på lige dele fællesskab og faglighed. Du bliver en del af en udviklingsorienteret skole, hvor teamsamarbejdet er i højsædet, og hvor vi arbejder målrettet med at skabe inkluderende og trygge læringsmiljøer. Vi ønsker en varieret skoledag, hvor spørgsmålene spirer, hvor der opstår nye veje til høj faglighed, og hvor vi bevarer nysgerrigheden.
Vores grønne profil: At tænke grønt er ikke et fag eller en temauge hos os, men en integreret del af hverdagen for alle på skolen. Gennem fælles oplevelser i naturen styrker vi eleverne i at blive gode medborgere, som viser ansvarlighed i forhold til bæredygtighed og miljø. I de praksisfaglige fag er der fokus på genanvendelse og miljøvenlige produkter, der kan bruges til noget. Vi fremelsker entreprenørskab ved at træne eleverne i at være kreative og se innovative muligheder i forhold til miljømæssige udfordringer – lokalt og globalt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til:
  • en skole, hvor ansvarlighed, fleksibilitet og dialog er nøgleord
  • en arbejdsplads, hvor en del af arbejdstiden kan placeres fleksibelt
  • en arbejdsplads, hvor vi forventer noget af hinanden – og vil noget sammen
  • en arbejdsplads med en uformel og humoristisk omgangstone i skønne omgivelser
Vi søger en matematiklærer og kreativ ildsjæl, der:
  • har et anerkendende pædagogisk og menneskeligt udgangspunkt
  • kan lide at undervise og har gode samarbejdsevner
  • er læreruddannet og har undervisningskompetence i matematik
  • kan bidrage til skolens kreative og innovative udvikling
  • har kompetencer til at undervise i håndværk og design samt billedkunst
  • kan være med til at puste liv i kreativiteten på skolen og inspirere både elever og kolleger til at arbejde skabende og eksperimenterende
Løn og ansættelsesforhold: Sker efter gældende overenskomst med DLF
Yderligere oplysninger:
  • Henvendelse til daglig pædagogisk leder for mellemtrinnet og udskolingen Amalie Engberg på mobil 25311851 eller souschef Nina Harbo på 49283424
  • Skolens hjemmeside: www.hellebaekskolen.dk
Ansøgningsfrist: d. 20. marts kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende. Ansøgning sendes via link på Helsingør Kommunes hjemmeside. Der indhentes Børne- og Offentlig straffeattest før ansættelse.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Matematiklærer
Helsingør
Matematiklærer
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Helsingør
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    L-klasser

    Lærer

    Fuldtid

    Smakkevej 3, 3070 Snekkersten, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Søren Kannes Vej 6, 3100 Hornbæk, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Smakkevej 3, 3070 Snekkersten, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Stengade 57A, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job