1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Helsingør

Hellebækskolen

Hellebækskolen søger to lærere til mellemtrin og udskoling

Fuldtid

Permanent

Skåningevej 11, 3140 Ålsgårde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2707265
|
Indrykket for 12 dage siden
Brænder du for en skole med en grøn profil, matematik, naturfag og kreative fag på mellemtrin og i udskolingen - så vil vi meget gerne høre fra dig!

Hellebækskolen søger pr. 1. oktober 2024 to nærværende, engagerede og kompetente matematiklærere til vores mellemtrin og udskoling. Foruden matematik, har vi brug for lærere, som kan undervise i naturfag samt HDS og billedkunst.
Hellebækskolen er en skøn folkeskole med tilhørende SFO og klub beliggende i grønne omgivelser i Helsingør Kommune. Vi kan tilbyde et attraktivt undervisningsmiljø med de bedste kolleger og Danmarks bedste beliggenhed 100 meter fra Øresund og lige op ad skov og sø.

Vi har 650 dejlige elever i 0.- 9. klasse fordelt på 2 matrikler. 80 engagerede og dygtige medarbejdere og en konstruktiv skolebestyrelse.

Fællesskab og faglighed
På Hellebækskolen lægger vi vægt på åbenhed og dialog, og vores værdigrundlag hviler på lige dele fællesskab og faglighed. Du bliver en del af en udviklingsorienteret skole, hvor teamsamarbejdet er i højsædet, og hvor vi arbejder målrettet med at skabe inkluderende og trygge læringsmiljøer.
Vi ønsker en varieret skoledag, hvor spørgsmålene spirer, hvor der opstår nye veje til høj faglighed og hvor vi bevarer nysgerrigheden.

Vores grønne profil
At tænke grønt er ikke et fag eller en temauge hos os, men en integreret del af hverdagen for alle på skolen. Gennem fælles oplevelser i naturen styrker vi eleverne i at blive gode medborgere, som viser ansvarlighed i forhold til bæredygtighed og miljø. I de praksisfaglige fag er der fokus på genanvendelse og miljøvenlige produkter, der kan bruges til noget.
Vi fremelsker entreprenørskab ved at træne eleverne i at være kreative og se innovative muligheder i forhold til miljømæssige udfordringer – lokalt og globalt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til
  • en skole, hvor ansvarlighed, fleksibilitet og dialog er nøgleord
  • en højtpræsterende skole med høje ambitioner for vores elever
  • en arbejdsplads, hvor vi forventer noget af hinanden – og vil noget sammen
  • en arbejdsplads med en uformel og humoristisk omgangstone i skønne omgivelser

Vi søger to lærere, der:
  • har et anerkendende pædagogisk og menneskeligt udgangspunkt
  • kan lide at undervise og har gode samarbejdsevner
  • er læreruddannet og har undervisningskompetence inden for matematik, naturfag og kreative fag samt et ønske om en klasselærerfunktion.

Løn og ansættelsesforhold: Sker efter gældende overenskomst med DLF

Yderligere oplysninger:
  • henvendelse til daglig pædagogisk leder: Nina Harbo tlf. 61375713 eller afdelingsleder for mellemtrinet Amalie Engberg tlf. 25311851
  • Skolens hjemmeside: www.hellebaekskolen.dk

Ansøgningsfrist: mandag d. 23.09.2024 kl. 12.00
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning sendes via link på Helsingør Kommunes hjemmeside. Der indhentes Børne- og Offentlig straffeattest før ansættelse.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Helsingør
Lærer
Hovedstaden
Matematiklærer
Helsingør
Matematiklærer
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Skolen i Bymidten

    To ledige barselsvikariater til udskolingen

    Fuldtid

    Marienlyst Alle 2, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Sporegangen 19, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Stengade 59, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Hallandsvej 59, 3140 Ålsgårde, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Deltid

    3060 Espergærde, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job