1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Herlev
UDLØBET

Herlev Kommune

Herlev Kommune søger ny kollega til skadedyrsområdet

Fuldtid

Permanent

Vesterlundvej 3, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2698854
|
Indrykket for 21 dage siden

Hvis du har lyst til at have hovedansvaret for håndtering af myndighedsopgaver på rotteområdet og samtidig har interesse for at arbejde med miljø- og affaldsområdet, så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en engageret og dygtig kollega til vores Drift- og Serviceafdeling. Du skal primært arbejde med myndighedsopgaver på rotteområdet, men du vil også få andre opgaver indenfor miljø og affald alt efter dine kompetencer. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor rotteområdet, men det vigtigste er, at du har lyst og mod til at kaste dig ud i opgaverne. Til gengæld vil du få et udfordrende job i en kommune i vækst. 

Vi har høje ambitioner med fokus på borgere, civilsamfund og erhvervsliv. Vi udvikler den kommunale service med udgangspunkt i, at alle medarbejdere og ledere har et ansvar for helheden samt modet og kompetencerne til at træffe beslutninger.

Om jobbet
Myndighedsarbejde i forbindelse med rottebekæmpelse vil blive din primære arbejdsopgave. Du vil have et tæt samarbejde med Serviceafdelingens rottebekæmpelsesteam, som forestår den praktiske bekæmpelse i kommunen. Du vil ligeledes have et tæt samarbejde med Serviceafdelingens øvrige medarbejdere.

Du vil have din daglige gang på Vesterlundvej 3 i Herlev, hvor du vil være en del af Drift og Service med i alt 26 engagerede og dygtige kolleger. Udover dit primære ansvarsområde vil du også indgå i teamets øvrige opgaver. Du vil kunne få opgaver f.eks. i forbindelse med tilsyn og kampagner på virksomheder eller indenfor andre opgaver, alt efter dine kvalifikationer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Gennemførelse og opfølgning på kommunens rottehandlingsplan, herunder udfasning af gift i den private bekæmpelse.
  • Tilsyn med både kommunens egen rottebekæmpelse samt den private rottebekæmpelse i kommunen.
  • Kvalitetssikring af den leverede bekæmpelse og sikring af nødvendige ressourcer.
  • Dialog med borgere, foreninger og virksomheder vedr. bekæmpelse og forebyggelse af rotter.
  • Arbejde på tværs i forvaltningen, med forsyningsselskabet HOFOR og med virksomheder m.v. med henblik på at fremme de fælles initiativer til gavn for forebyggelse af rotter.
  • Opgaver på miljø- eller affaldsområdet, alt afhængig af dine kvalifikationer.

Om dig
Du har en administrativ uddannelse, eventuelt suppleret med relevante kurser eller efteruddannelse. Du er en udadvendt person, som trives godt med at have kontakt til mange forskellige målgrupper bl.a. borgere, virksomheder, foreninger og samarbejdspartnere. Vi forventer, at du er god til at kommunikere på dansk, både mundtligt og skriftligt. Du kan lide at komme rundt på tilsyn i kommunen, men du kan også fordybe dig i lovgivning og myndighedsarbejde, f.eks. ved udarbejdelse af påbud.

Du er i stand til at bevare helhedsoverblikket, uden at det går ud over evnen til at arbejde detaljeorienteret, og du har lyst til at tage udfordringen op med at fastholde et fagligt bredt samarbejde på tværs i kommunen med det formål at skabe fokus på rottebekæmpelse og forebyggelse.

Som person er du ikke bange for at tage hænderne op af lommen, og du ser muligheder og potentialer og har hele tiden sigte på at skabe værdi for borgerne – derfor lægger vi også vægt på, at du er god til at skabe relationer og er samarbejds- og løsningsorienteret.

Vi tilbyder 

  • En arbejdsplads med spændende og varierende arbejdsopgaver.
  • Indflydelse og faglige udfordringer.
  • Kompetente kolleger, som sætter videndeling, kvalitet og samarbejde højt.
  • Stor fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse.

I en dynamisk og ofte travl hverdag har vi en uhøjtidelig omgangstone. Vi er gode til at sparre og dele viden med hinanden – både i afdelingen og på tværs af organisationen. Vi har et stærkt socialt sammenhold, og vi planlægger forskellige sociale arrangementer hen over året.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med flekstidsordning. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den fredag den 13. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Få mere at vide

Du kan læse mere om kommunen på herlev.dk. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte leder Frank Nør på 2925 5013.

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tilsynsførende
Herlev
Tilsynsførende
Hovedstaden
Offentlig administration
Herlev
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    BYENS SERVICE ApS

    Oplæringsansvarlig ansvarlig rengørings assistent

    Deltid

    Rødovrevej 322, 2610 Rødovre, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Naverland 3, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Gentofte

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    1304 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Jernholmen 48, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job