1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Odense
Nyt job

Syddansk Universitet

Hjælp undervisere, studerende og virksomheder med at samarbejde

Fuldtid

Permanent

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2862546
|
Indrykket for 1 dage siden

Hvad vi laver 

Stillingen er placeret i team Collaboration & Practice i SDU RIO (Research & Innovation Organization). I SDU RIO bygger vi broer mellem SDU og omverdenen. I vores team fokuserer vi på at bygge bro mellem studerende, undervisere og arbejdsmarkedet på mange niveauer og i forskellige kontekster og roller.

Det gør vi, fordi vi arbejder for at SDU lykkes med at indfri sin ambition om at uddanne attraktive og værdiskabende dimittender, som har en stærk relevansforståelse, og evner at omsætte deres faglighed fra studiet til praksis på arbejdsmarkedet og derigennem bidrage til værdiskabelse, innovation og beskæftigelse. 

Og hvordan gør vi så det? Vi …

  • faciliterer samarbejde mellem studier/undervisere og det offentlige og private erhvervsliv
  • udbyder kurser i karrierelæring
  • sparer med undervisere om, hvordan de styrker studerendes relevansforståelse 
  • hjælper internationale studerende med at få en stærk tilknytning til det danske arbejdsmarked

Om jobbet og opgaverne

I stillingen kommer du til at arbejde med flere målgrupper på og uden for universitetet: 

  • Danske og internationale studerende
  • Undervisere og andet personale på studie- institut- og fakultetsniveau
  • Repræsentanter for offentlige og private organisationer

Konsulentopgaver

Som konsulent vil en stor del af din tid gå med at hjælpe undervisere med at styrke de studerendes relevansforståelse og innovationsevne via det, vi kalder ”praksisinddragelse”. Det kan fx være inddragelse af offentlige eller private organisationer, som kan supplere den teoretiske, akademiske undervisning. Det kan fx være i form af et case arbejde eller et projektsamarbejder med en virksomhed. 

Når vi bidrager til praksisinddragelse, sker det i samarbejde med en underviser om de ønskede læringsmål. Det er igennem denne dialog vi finder frem til den rette indsats og samarbejde. Herfra understøtter vi tilrettelæggelsen og facilitering af aktiviteten. Vi hjælper med at finde en relevant virksomhed, tage indledende kontakt, giver sparring til begge parter, planlægge og afvikle praksisaktiviteten samt evaluere den efterfølgende.

Andre konsulentopgaver: 

  • Sparring på praksisorienteret uddannelsesudvikling på studie-, institut- og fakultetsniveau.
  • Kompetenceudviklingsaktiviteter for undervisere på SDU mhp. praksisinddragelse og innovation i undervisningen, herunder workshops, 1:1-forløb og kortere kursusforløb.
  • Understøttelse af udvikling og afholdelse af studienære aktiviteter som fx karrieredage og workshops i jobsøgning.

Du kan læse mere om vores konsulentarbejde på vores intranet for ansatte på SDU. 

Facilitering og undervisning

Alt efter dine kvalifikationer og interesser vil du også skulle facilitere workshops for danske og internationale studerende samt undervise i vores ECTS-belagte kurser i karrierelæring.    

Interne udviklingsprojekter

Vi arbejder konceptuelt og datadrevet med afsæt i nyeste viden. Du kommer til at indgå i interne udviklings- og optimeringsprojekter. Det indbefatter udvikling af metoder, modeller og koncepter samt arbejde med vores digitale platforme og AI. Hvilke projekter, du kommer til at indgå i, afhænger af dine kvalifikationer og interesser. 

Om dig

”For at lykkes og trives i vores team, skal man brænde for at løfte i flok – være en rigtig teamplayer. Samtidig skal man kunne tænke selvstændigt og innovativt. Desuden er det godt at have en god humor og positiv tilgang” – udtalelse fra måske kommende kollega

Du er nysgerrig og elsker at lære nyt: Vi forventer ikke, at du kan det hele. Du skal nok få en grundig oplæring og rig mulighed for at lære det, du ikke allerede kan. 

Du er en dygtig akademiker

  • Har en uddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau
  • Er systematisk og metodisk i dit arbejde
  • Ser det som en selvfølge at arbejde datadrevet og videnskabeligt baseret

Du er god til mennesker

  • Er en menneskekender og autentisk
  • Trives med en arbejdsdag, som indebærer mange sociale og relationelle interaktioner

Du har erfaring med

  • Praksislæring, problembaseret læring, employabilitet og/eller karrierelæring
  • Projekt- og procesledelse
  • Facilitering af workshops og undervisning 

Du kan se dig selv arbejde i krydsfeltet mellem en stor offentlig organisation og omverdensorienteret udvikling

  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Trives med udviklingsarbejde og en omskiftelig opgaveportefølje, der følger med tiden og SDU’s udvikling
  • Har tålmodighed til lange, seje træk og strategisk styret arbejde

”Man skal være god til at holde fokus på at levere løsninger til vores målgrupper – man skal forstå, at man er en del af en understøttende enhed, der er til for at spille vores målgrupper stærke” – udtalelse fra måske kommende kollega

Det bliver du en del af: Om teamet og SDU RIO

I vores team er vi ret forskellige – men vi har også fælles træk: 

  • Vi er lige dele ambitiøse og hjertevarme. Så selvom vi knokler og går op i vores arbejde, så har vi aldrig for travlt til at hjælpe hinanden. 
  • Vi er altid konstruktive og løsningsorienterede over for dem vi samarbejder med. 
  • Vi er ikke grublere, men vi er grundige og velreflekterede.

Du kan se en oversigt over team Collaboration & Practice her.

”Jeg elsker at alle brænder for det vi laver – det er et ambitiøst team med et kæmpe drive, hvor der stadig er plads til humor og et godt grin. Desuden kan man altid få værdifuld sparring hos en kollega” – udtalelse fra måske kommende kollega

Du bliver ikke kun en del af vores team. Du bliver en del af SDU RIO, som rummer ca. 100 medarbejdere og dermed mange spændende profiler. Du kan få et indblik i RIO’s arbejde i vores årsrapport fra 2023 (2024-rapporten er på trapperne).

Du kommer til at arbejde helt tæt med vores forretningsudviklerkollegaer i team Innovation & Partnerships, som arbejder med studenteriværksætteri og strategiske erhvervspartnerskaber.

Kort opsummeret, så tilbyder vi …

  • En afdeling med høj trivsel, dygtige og søde kollegaer og rar arbejdsatmosfære
  • Frihed under ansvar og stor fleksibilitet
  • Gode muligheder for toning af dine arbejdsopgaver og udvikling af dine kompetencer
  • Et stort netværk både på SDU og i det omkringliggende erhvervsliv

Det håber vi at læse i din ansøgning … 

I din ansøgning håber vi særligt at kunne læse om: 

  • Din motivation og interesse for arbejdsopgaverne 
  • Hvordan du kan bruge dine kompetencer og erfaringer hos os

Det praktiske

Vi søger: 

  • En-to fuldtidsmedarbejdere i en fast stilling.
  • En barselsvikar

I din ansøgning skal du gøre opmærksom på, hvilke(n) stilling(er) du søger. 

Konkret aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansættelse: snarest muligt og senest 01.05.25 Tjenestestedet er Odense. Der bør indregnes rejseaktivitet til øvrige SDU-lokationer, da flere opgaver skal løses i SDU’s campusbyer.

Ansøgningsfrist er 16.03.25 kl. 23.59.59. 

Forventede ansættelsessamtaler: 18. marts og 21. marts 2025

Yderligere oplysninger fås hos Kontorchef Stine Pilsmark Kaldahl, telefon 61671424 og [email protected].

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Syddanmark
Konsulent
Odense
Undervisning og pædagogik
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Odense

Andre job der minder om dette

    JKS Odense

    Kunde- og personalekonsulent til barselsvikariat hos JKS i Odense

    Fuldtid

    Jarlsberggade 15, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Agerhatten 5, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Valkendrupsgyden 17, 5270 Odense N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Seebladsgade 1, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job