Søger du et meningsfuldt deltidsjob i Skovlunde er dette job som hjælper måske noget for dig.
Jobbet kan være på mellem 10-17 timer om ugen afhængig af hjælperens ønsker for timetal. Jobbet egner sig fint som studiejob.
Lidt om mig
Jeg er en gift kvindelig kørestolsbruger på 43 år og jeg har to større børn i skolealderen. Jeg har en mild form for muskelsvind og er uddannet biokemiker og arbejder til daglig i medicinalindustrien. Som hjælper skal du være mine arme og ben og hjælpe med de ting jeg ikke selv har kræfter til i hverdagen.
Opgaver og vagter
Hjælperens opgaver er helt almindelige opgaver som hjælp til påklædning, lave mad, ledsage til fysioterapi og fritidsaktiviteter samt huslige pligter, rengøring og indkøb mm
Da du skal hjælpe mig i svømmehallens omklædning søger jeg en kvindelig hjælper. Du behøver ikke have nogen særlig uddannelse eller erfaring som handicaphjælper.
Vagterne fordeler sig i hverdagen mellem morgen (6.50-9.00) og eftermiddage (13.30-19.00). Derudover af og til weekender (ca. 9-15). Du vil som hjælper selv have indflydelse på hvilke ugedage du skal arbejde, men det er vigtigt du kan være flexibel. Vi lægger en vagtplan sammen.
Det er en fordel hvis du er ikke-ryger og har kørekort. Ansøger skal være minimum 18 år.
Sådan søger du stillingen
Ansøgning og CV skal sendes på e-mail til [email protected]
Skriv i din ansøgning lidt om dig selv og hvad du ellers laver i din hverdag. Redegør også gerne for hvor mange timer du ønsker at arbejde om ugen samt om hvorfor dette deltidsjob vil passe godt til dig.
Skriv også gerne på e-mail til mig, hvis du har nogle spørgsmål til stillingen.
Jobopstart er 1. april, men der er enkelte ledige vagter til besættelse i marts.
Løn afregnes efter DUOS’ overenskomst for handicaphjælpere med løntrin 11K4 (143kr/ timen plus tillæg for aften og weekend).
Jeg ser frem til at høre fra dig!
Mvh Christina
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir