LIDT OM MIG:
Hej derude! Jeg er på jagt efter en ny hjælper, som kunne tænke sig at være en del af mit team.
Mit navn er Nicklas. Jeg er en 25 årig ung mand som bor i min egen lejlighed i Risskov. Jeg har muskelsvind duchenne, hvilket har medført at jeg er respiratorbruger. Det vil jeg fortælle yderligere omkring ved en evt. samtale. Jeg er en stille og rolig fyr, som godt kan lide at se fodbold, spille PlayStation og lave god mad. Lige pt er jeg sengeliggende, men jeg arbejder på at komme tilbage i stolen igen.
JOBBESKRIVELSE:
Som hjælper hos mig, er du mine arme og ben. Det vil sige, jeg skal have hjælp til alt i løbet af en hverdag. Det kunne f eks. være at børste tænder, støvsuge, toiletbesøg, madlavning mm. Jeg forventer en hjælper, som er fleksibel, selvstændig, ansvarlig og formår at arbejde sammen med mit team af hjælpere. Derudover forventes det at du har kørekort B (almindeligt kørekort). Jeg har brug for hjælp alle dage, så der kan forekomme arbejde på helligdage.
Fuldtidsstillingen lyder på tre vagter i ugen af 12 timer. Vi ligger vagtplanen sammen i teamet, men du skal forvente at der også kommer vågne nattevagter. Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
PRAKTISKE INFORMATIONER:
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 149,29 kr. eller 151,84 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren mail: [email protected] - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Søe på mail: [email protected] eller på telefon: 71997388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200439
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir