Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Har du kendskab til autisme, og søger du lidt ekstra timer hver anden weekend? Så læs med her!
Om opgaven
Stillingen er hos en sød og aktiv dreng på 9 år, der bor sammen med sin familie i Farum. Drengen har autisme og ADHD. Han er vild med at spille Minecraft og Roblox, og han nyder også at komme på tur til legeland, i skoven eller i svømmehallen.
Opgaven er at lave aktiviteter sammen med drengen 3 timer hver anden weekend. Det kan både være hjemme hos drengen, eller at I tager ud på en tur. Drengen kan godt lide, at blive forberedt på, hvad I skal lave, og det er en stor fordel, at du er god til at sætte ord på, det i skal.
Vær opmærksom på, at der er hund i hjemmet.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, og du har kendskab til autisme og ADHD.
Som menneske er du tålmodig og rummelig, og du er god til at skabe en tryg relation.
Vagter og arbejdstid
Stillingen er på 6 timer om måneden. Arbejdstiden ligger:
Hver anden lørdag eller søndag kl. 11.00 – 14.00 eller kl. 12.00 – 15.00.
Den konkrete dag aftales med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir