Vil du være vores nye hjælpeværkfører?
Måske du er automekaniker som søger nye udfordringer inden for branchen?
Ved ŠKODA, SEAT og VOLKSWAGEN har vi travlt. Med 3 fremadstormende mærker og nogle rigtig dygtige medarbejdere ser vi ind i en rigtig lys fremtid, hvor pilen kun peger en vej og det er fremad.
Da en af vores dygtige folk gennem mange år har ønsket nye udfordringer eksternt, søger vi i den forbindelse en ny kollega til vores stærke team af Servicerådgivere.
Arbejdsopgaver…
Du vil i samarbejde med det øvrige Servicerådgiver team, stå for den daglige kundemodtagelse og ordreforberedelse, og samtidig være bindeled ud til værkstedet i samarbejde med Værkstedschefen.
Din profil
Vigtigst af alt er, at du har en udpræget kvalitetssans og arbejder struktureret, disciplineret og kan arbejde i et til tider hektisk miljø, hvor teamsamarbejde går forud for alt andet. Du er den type, som lige giver den en ekstra skalle og har lyst til at gøre en forskel for de kunder, som besøger os. Du er nemlig ambitiøs på både dine egne og ŠKODA, SEAT og Volkswagen Holstebros vegne, så både du og kunderne får en succesoplevelse.
Vi forventer….
Vi tilbyder:
Mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks stærkeste brands. Du bliver en vigtig del af vores Eftermarkedsteam på en travl og nytænkende arbejdsplads. Du vil komme til at arbejde i et godt og aktivt arbejdsmiljø blandt topprofessionelle kolleger, der sætter en ære i at levere kvalitet både over for kunderne og for dig. Vi tilbyder naturligvis en løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring mv.
Om os
ŠKODA, Volkswagen, og SEAT Service Holstebro er beliggende på Nybovej 27, 7500 Holstebro og er en del af Auto Group Nordvest. Auto Group Nordvest er autoriseret forhandler af Volkswagen Person- og Erhvervsbiler, ŠKODA, samt SEAT Servicepartner. Virksomheden er certificeret efter fabrikkernes kvalitetsstandarder, og såvel reparationskvalitet som salgs- og serviceprocesser testes og evalueres løbende for at sikre et ensartet højt kvalitetsniveau til gavn for de mange loyale kunder. Virksomheden er inde i en stabil positiv udvikling og beskæftiger for tiden godt 35 medarbejdere.
Hos Auto Group Nordvest har vi en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte får mulighed for at udnytte og udvikle sine kompetencer bedst muligt – Vi foretager hvert år massive investeringer i efteruddannelse for alle vores medarbejdere.
Vi tilstræber altid at ansætte den kandidat, som ud fra en helhedsbetragtning er den bedst egnede til det pågældende job – uden hensyntagen til køn, alder eller oprindelse.
Lyder det som noget for dig?
Kan du se dig selv i denne stilling så skynd dig at sende din ansøgning til [email protected], mærket ”Servicerådgiver”. Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Søren Thøgersen på telefon 9610 6526.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir