1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Hjemløse- og Udsatteenheden - Skæve Boliger

Hjemløse- og Udsatteenheden søger en fagligt kompetent, engageret og tillidsbaseret tilbudsleder for de sociale viceværter

Fuldtid

Permanent

Sundholmsvej 22, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2752537
|
Indrykket for 62 dage siden

Brænder du for at arbejde med socialt udsatte borgere, og motiveres du af at samarbejde med dedikerede sociale viceværter om beboere i skæve boliger?

Så er det måske dig, vi søger som tilbudsleder for de sociale viceværter i Hjemløse- og Udsatteenheden.

Om stillingen
Som tilbudsleder for de sociale viceværter får du ansvar for en vigtig indsats præget af fagligt engagement, høje ambitioner og et stærkt fokus på at støtte beboerne i deres liv.

De skæve boliger, placeret i syv forskellige bebyggelser rundt om i byen, giver mennesker mærket af misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed en tryg base. Du vil være en vigtig støtte for de sociale viceværter i deres daglige arbejde med at skabe tryghed og løse konflikter mellem beboerne.

I øjeblikket er der syv bebyggelser, men der er truffet politisk beslutning om at etablere yderligere fire inden for de næste 2-3 år. Opførelsen af de skæve boliger er en integreret del af bolig- og hjemløselovgivningen, og vi forventer flere bebyggelser de kommende år. Som tilbudsleder vil du være med til at sætte retning og skabe struktur i takt med, at antallet af skæve boliger vokser.

Kort om Hjemløse- og Udsatteenheden
Hjemløse- og Udsatteenheden har ca. 170 ansatte og dækker en bred vifte af opgaver inden for hjemløse- og udsatteområdet i Københavns Kommune. Vores indsatser dækker blandt andet opsøgende relationsarbejde, skæve boliger, myndighedsarbejde på herberg- og krisecenterområdet, Housing First og visitation. Vi arbejder hver dag for at gøre en forskel for udsatte borgere.

Fra den 1. januar 2025 vil du være ansat i Center for Aktiviteter, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig.

Om dig
Vi søger en tilbudsleder, der har erfaring med socialt arbejde og ledelse, særligt inden for udsatteområdet. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Ledelse af medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte borgere med komplekse udfordringer
  • Distanceledelse, samtidig med at du er til stede, når behovet opstår
  • Samarbejde med boligselskaber, som er vigtige partnere for udviklingen af vores skæve boliger
  • Forståelse for de særlige udfordringer og muligheder, der er i arbejdet med skæve boliger og deres beboere

Som tilbudsleder har du mod til at tænke nyt, udfordre vante rammer og afprøve alternative tilgange. Samtidig er du tålmodig og vedholdende i arbejdet med at skabe langsigtede forandringer for både beboere og medarbejdere.

Du har tillid til dine medarbejdere og er god til at skabe et miljø præget af åbenhed og tryghed, hvor alle arbejder i samme retning. Hvis du har kendskab til det politiske arbejde i kommunen, vil det være en fordel.

Muligheder og udvikling i jobbet
Dette er en spændende stilling med rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder en balance mellem krav og fleksibilitet, så du har mulighed for at skabe en sund balance mellem arbejde, familie og fritid.

Du bliver en del af en ledergruppe med fem tilbudsledere og en områdechef, hvor vi arbejder for sammenhold og sammenhæng på tværs af området Housing First, opsøgende og kriminalpræventive indsatser.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst, herunder principperne om Ny Løn, og arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Ansættelsen omfatter tests, og vi indhenter straffeattest.

Forventet tiltrædelse den 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte en af de sociale viceværter, Max Petersen på 29 16 54 39, Susanne Elmquist på 21 65 35 76, afdelingsleder Tina Skovsted på 24 84 67 65, eller områdechef Pedro Michael på 51 60 12 56 for at høre mere. Du behøver ikke have specifikke spørgsmål, men det kan være en god mulighed for at hilse på os inden samtalerne.

Vi ser frem til at høre fra dig og modtage din ansøgning!

Søg via linket senest tirsdag den 19. november 2024
Første samtale: torsdag den 21. november.
Anden samtale: tirsdag den 27. november.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Verahus

    Afdelingsleder til hverdagsrehabilitering på Verahus

    Fuldtid

    Veras Allé 28, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du en visionær, nærværende og synlig leder, der kan inspirere og begejstre? Brænder du for at arbejde med og for mennesker med erhvervet hjerneskade? Kan du skabe følgeskab og samarbejde på tværs m... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Svendborggade 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Brænder du for ledelse og ønsker at gøre en forskel for børn, unge og familier i udsatte positioner? Har du erfaring med at skabe sammenhængende og helhedsorienterede løsninger? Som afdelingsleder for... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Musvågevej 24, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vil du stå i spidsen for at skabe aktivitet og trygt hverdagsliv for voksne med funktionsnedsættelser? Om Musvågevej På bo- og dagtilbuddet Musvågevej arbejder vi hver dag med at skabe de bedste ramme... Læs mere
    Københavns Kommune
    GENITOR ApS

    Fuldtid

    Langebrogade 6E, 1411 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Genopslag Tag del i et dedikeret og inspirerende arbejdsmiljø Er du passioneret omkring høj kvalitet i behandling og omsorg? Har du lyst til at arbejde i et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø, hvo... Læs mere
    GENITOR ApS
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Alléen 2, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Plejehjemmet Kastanjehusene ønsker en afdelingsleder, der har øje for trivsel for beboere og medarbejdere. Du er sygeplejerske med erfaring fra en lignende lederstilling. Du kan lide kombinationen af ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job