Demens- og aktivitetsområdet i Nordfyns Kommune udvider og søger en hjemmevejleder, der brænder for arbejdet med personer, der er ramt af kognitive udfordringer/demens og har brug for hjemmevejledning og støtte på mange forskellige måder.
Vil du med din faglighed være med til at skabe et nyt pædagogisk tilbud til borgere, der er ramt af demens, og deres pårørende i eget hjem. Har du lyst og mod til at gå nye veje og skabe nye måder at løse vores kerneopgave bedst muligt? Ønsker du at arbejde fagfagligt i en tværfaglig kontekst?
Så er det lige dig vi mangler!
Hvem er vi egentlig, og hvad er opgaven?
Demens- og aktivitetsområdet er et område i rivende udvikling. Området består af Højskolen 5-kanten, Aktivitetscenter Bogense og et udekørende team. Din primære tilknytning vil være i det udekørende team, som består af 2 demenskoordinatorer og 1 demenshjemmevejleder (og dig).
Visionen for Nordfyns Kommunes demens- og aktivitetsområder er at understøtte en meningsfuldt liv med aktivitet og deltagelse for den enkelte person samt at rådgive og afløse pårørende. Afhængigt af hvor vedkommende er i sit sygdomsforløb eller livssituation, er der behov for, at forløbet er tilpasset den enkeltes mål, behov og ressourcer.
Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor det er personens egne forståelser og oplevelser af mening, der bliver taget udgangspunkt i, hvormed vi så med vores faglighed kan understøtte dette.
Som hjemmevejleder vil det være din opgave at understøtte arbejdet med din faglighed. Du vil få en central rolle i at understøtte pårørende i at få et frirum væk fra sygdom. Dit arbejde vil være at skabe meningsfulde aktiviteter i eget hjem, understøtte overgange og samarbejdet med øvrige aktører, som fx hjemmeplejen, Højskolen 5-kanten og civilsamfundet.
Vores område er i gang med en spændende proces, der skal gentænke, hvordan vi løser opgaven bedst muligt i den virkelighed, vi er i. I dette er der brug for mod og vilje til gå nye veje, og der er i høj grad brug for, at vi sætter hver vores faglighed i spil. Vores organisation vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, og du vil i dit arbejde have et tæt samarbejde med bl.a. hjemmeplejen, plejehjem, demenskoordinatorer og medarbejdere på vores aktivitetstilbud. Dette både i din dagligdag men også i forbindelse med tværfaglige kontekster som fx ved beboerkonferencer.
Hvem er du så?
Vi forestiller os, at:
Hvad får du ud af samarbejdet?
Du får en helt unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på tilgangen til demensområdet i kommunen. Du vil være med til at opbygge en kultur og ånd på stedet, og kan påvirke tilgange og metoder i samarbejde med dine kolleger.
Alt det praktiske
Vi er placeret ved Højskolen 5-kanten på Bryggerivej 20, 5450 Otterup.
Stillingen er på 32 timer.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse senest den 20. oktober 2024.
Vi forventer at afholde samtaler den 28. oktober 2024.
Tiltrædelse den 1. januar. 2025.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe og få en snak om mulighederne med områdeleder Vencke Rindahl Rhod på tlf. 40 13 20 77.
Vi glæder os til at møde dig.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir