Søger du et meningsfuldt arbejde, hvor du kan gøre en forskel? Er du en erfaren og engageret hjemmevejleder, der ønsker at hjælpe udsatte voksne i alderen 18-65 år? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en dygtig og empatisk medarbejder til at tilbyde støtte og hjælp i henhold til servicelovens § 85.
Hvem er vi?
Center for aktivitet, beskæftigelse og støtte i egen bolig bliver etableret i 2025. Hjemmevejledningen på Tomsgårdsvej er en enhed med et højt fagligt ambitionsniveau, og vi arbejder målrettet med at udvikle den faglige kvalitet i vores indsats.
Borgergruppen er primært kendetegnet ved, at de har multiple psykosociale problemstillinger, herunder kan misbrug forekomme. Vi arbejder ud fra vidensbaserede metoder, bl.a. motiverende samtale. Vi har et stort fokus på kompetenceudvikling, faglig sparring på teammøder og supervision.
Hvad går jobbet ud på?
Arbejdsdagen hos os består i at støtte udsatte borgere med psykisk sårbarhed gennem aftaler i og uden for borgerens eget hjem, eller i gruppeforløb i henhold til serviceloven § 85.
Du vil få ansvaret for ca. 10-15 borgere i aldersgruppen 18+, bosat i København Nordvest, Brønshøj, Husum og Vanløse.
Vi arbejder med udgangspunkt i borgerens håb, drømme og mål. Det betyder, at du skal omsætte din faglige viden til konkrete, velbeskrevne delmål/handlinger i samarbejde med borgeren.
Vi arbejder nænsomt og støttende og har en høj etik i forhold til at respektere borgenes forandringsproces. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt en stor del af tiden. Det udelukker dog ikke, at du samtidig er en del af et stærkt arbejdsfællesskab i enheden.
Vi lægger vægt på, at løsninger findes i fællesskab og det forventes, at du reflekterer over de borgerforløb, som du har ansvaret for og bringer eventuelle udfordringer op på teammøder og supervision. Din opgaveløsning vil således foregå i tæt sparring med ledere og kollegaer med henblik på at sikre kvalitet og progression i borgerforløbene.
Vi tilbyder gode kollegaer, opgaver og udvikling
Hjemmevejledergruppen består af 25 medarbejdere, der alle arbejder med støtte efter § 85 i serviceloven. Vi er en fagligt mangfoldig gruppe, hvor vi hver især bidrager med forskellige kompetencer og er gode til at supplere hinanden. Vi værdsætter hinandens input og idéer.
Vi har et stærkt fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og høj trivsel, og vi forventer, at alle bidrager til dette.
Som arbejdsplads er vi visionære, med højt til loftet og en klar retning. Vi prioriterer høj faglighed og lægger stor vægt på metodeudvikling, systematik og systemisk sparring. Vores tværfaglige samarbejde fungerer godt, og vi har en positiv trivselsrapport
Du kan læse mere om vores organisation på vores hjemmeside Socialpsykiatri København og Hjemmevejledere | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Få succes hos os
Som hjemmevejleder på Tomgårdsvej får du mulighed for at forme din karriere, uanset om du er ny på området eller bringer års erfaring med dig. Vi søger en kompetent og fagligt engageret kollega, der kan bidrage til den fortsatte udvikling på området.
Vi håber, at du
Vi ser gerne, at du har følgende kompetencer og kvalifikationer
Vi værdsætter også følgende personlige kompetencer
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Vi gør opmærksom på at ved tilbud om ansættelse indhenter vi straffeattester og referencer.
Stillingen er et tidsbegrænset vikariat på 37 timer om ugen, som løber fra 1. februar 2025 til udgangen af januar 2026.
Arbejdstiden er mandag til fredag med faste arbejdstider, primært i dagtimerne. Du møder ind på Tomgårdsvej 35, 1 sal, 2400 København NV.
Vi stiller elcykel, regntøj, bærbar computer og telefon til rådighed
Vil du vide mere?
Spørgsmål kan rettes til tilbudsleder Simon Hegelund Østergaard på 20 43 55 35 eller mail [email protected].
Søg via linket senest søndag den 15. december 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler den 18. december 2024.
Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir