1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Kolding
Nyt job

Kolding Kommune - CORTEX Støttecenter for erhvervet hjerneskade

Hjerneskadekoordinator – barselsvikariat

Deltid

Tidsbegrænset

Bredgade 26, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
Kolding kommune
ID: 2811800
|
Indrykket for 1 dage siden

Vores hjerneskadekoordinator skal på barsel og vi søger i den forbindelse en engageret og fagligt stærk terapeut, der motiveres af at gøre en forskel for den enkelte borger i forbindelse med den koordinerende og rehabiliterende senhjerneskadeindsats.

Vi tilbyder

  • En stilling som en central faglig aktør på det specialiserede senhjerneskade område. En tværgående funktion, der sikrer et samarbejde på tværs af forvaltninger til værdi for borgere og deres pårørende.
  • En stilling der fastholder og udvikler det gode samarbejde med mange engagerede samarbejdspartnere på tværs af forvaltninger samt myndighed og leverandører.
  • Mulighed for personlig faglig udvikling
  • Mulighed for at blive en del af en netværksgruppe med andre hjerneskadekoordinatorer.
  • Høj grad af indflydelse på egen arbejdsdag med ansættelse som selvtilrettelæggende.

Om funktionen

Hjerneskadekoordinatorens centrale opgave er at koordinere omkring voksne mennesker med en erhvervet hjerneskade og borgere med senfølger efter hjernerystelse. Samt at understøtte den organisatoriske- og faglige udvikling på senhjerneskade området i Kolding Kommune.

Herunder at:

  • Kvalificere og koordinere overgangen fra sygehus/fasetilbud til kommune, igennem dialog omkring genoptrænings niveau samt deltagelse i udskrivningsmøder med Hammel/Grindsted neurorehabilitering.
  • Facilitering af møder med borgere, pårørende og andre relevante parter, gælder både borgere med og uden genoptræningsplan.
  • Sikre koordination af forløb for mennesker med en senhjerneskade, så de modtager kvalificeret og sammenhængende hjælp i deres forløb.
  • Have fortløbende kontakt til borgere og pårørende, så længe der er et rehabiliteringsbehov og behov for koordinering. Tilbyde individuel sparring til borgere og pårørende med udgangspunkt i neurofaglig viden og viden om eksistentielle -, aktivitets- og deltagelsesudfordringer mv.
  • Samarbejde med og give neurofaglig rådgivning og sparring til aktører i Kolding Kommune
  • Give viden og information om tilbud til pårørende
  • Være mødeleder og ansvarlig for faste ugentlige møder i hjerneskadeteamet.
  • Udarbejde statistik på området samt understøtte forvaltningslederne i den strategiske udvikling samt tværgående samarbejde i Kommunen.

Hvem er du?

Fagligt

  • Du er uddannet ergo- eller fysioterapeut med en god viden og erfaring fra området med senhjerneskade, herunder med genoptræning og rehabiliteringsforløb. Du har en indsigt og erfaring, der giver dig ballast til at bevare overblikket i komplekse sager.
  • Relevant efteruddannelse er en fordel og gerne både hospitals- og kommunal erfaring. Måske du allerede har etableret et fagligt netværk med relation til området for senhjerneskade.
  • Kendskab til relevante lovgivning indenfor service-, sundheds- og beskæftigelseslovgivningen.

Personligt

  • Du er som person dynamisk, engageret og besidder gennemslagskraft
  • Du er troværdig og empatisk, imødekommende og fordomsfri i mødet med andre mennesker – og har flair for at skabe relationer.
  • Du har stor neurofaglig- og pædagogisk viden – som du kommunikerer naturligt både mundtligt og skriftligt på alle niveauer, hvorved du opleves troværdig både i fagland og borgerland.
  • Du er ”som en fisk i vandet” i en tværgående funktion, med tæt samarbejde på tværs af aktører inden for hjerneskadeområdet, hvor du altid evner at bevare et fagligt fokus.
  • Du arbejder struktureret og kan lide at håndtere og prioritere mange opgaver på samme tid.
  • Du har et godt kendskab til relevante tilbud til målgruppen såvel kommunalt og regionalt samt i foreningsregi.

 

I Kolding Kommune arbejder vi ud fra den overordnede vision ”Sammen Designer vi livet” og en fælles tilgang kaldet Selvværd og Sammenhæng, en tilgang, som sætterne rammerne for, hvordan vi arbejder til daglig og tager udgangspunkt i fem leveregler for mødet med borgerne

  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Gå borgeren i møde
  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Sæt fællesskabet i spil

 

Vi ser borgerne som hele mennesker, og er nysgerrige på det, som rækker ud over vores eget fagområde. Vi stiller spørgsmål, før vi giver svar, og vi finder løsninger sammen med borgeren. Vi gør løsningerne mulige ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper eller samarbejdspartnere for at få den gode løsning til at lykkes.

Du skal derfor se dig selv i elementerne fra Selvværd og Sammenhæng.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er placeret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor du er ansat under Center For Senhjerneskade men i praksis fungerer på tværs af Kolding Kommune i samarbejde med andre aktører indenfor hjerneskadeområdet.

 

Løn- og ansættelse er efter gældende overenskomst og i forhold til kvalifikationer og funktioner.
Du ansættes som selvtilrettelæggende. Der kan begivenhedsmæssigt forekomme aften- samt weekendarbejde i begrænset omfang i forbindelse med aktiviteter på området.

 

Det praktiske

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt og ønskes besat d. 1. marts 2025 eller snarest herefter.

Det påkræves at have gyldigt B-kørekort og mulighed for at benytte egen bil ved behov (kørsel godtgøres ved høj takst).


Ansættelsessamtaler: Der afvikles løbende ansættelsessamtaler

Ansøgning og relevante bilag sendes via rekrutteringsportal.via knappen  "Søg stillingen".

Forud for ansættelsen indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kolding Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Afdelingsleder, Line Sundgaard Pedersen tlf.: 30388750, eller Centerleder Kristian Lind Olesen, tlf.: 24894938

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Kolding
Ergoterapeut
Syddanmark
Kontor og administration
Kolding
Kontor og administration
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Kolding kommune
    Udløber snart

    Kolding Kommune - Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltning SSF

    Forebyggende medarbejder i barselsvikariat til Senior- og Sundhedsrådgivningen, Kolding Kommune

    Fuldtid

    Ålegården 2, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du? Uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske? Skarp til at sætte borgerens behov i centrum og finde muligheder og løsninger, der giver mening for den enkelte? Dygtig til at anvende ... Læs mere
    Kolding kommune
    Kolding kommune

    Fuldtid

    Ålegården 2, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Om jobbet Uddannelse som Ergoterapeut / Fysioterapeut Arbejdssted Hjælpemiddelafdelingen Kolding Kommune Ansættelsesvilkår 1 Fast stilling 37 timer pr. 1. marts 2024 Arbejdstid 37 timer Sagsbehandler ... Læs mere
    Kolding kommune
    Nyt job

    Deltid

    6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Kongensgade 34, 6070 Christiansfeld, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    CSV søger en ny kollega til vores stu-afdeling i Christiansfeld. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 32 timer fra d. 1. februar eller evt. d. 1. marts og til udgangen af 2025. Stu er en særlig... Læs mere
    Kolding kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Kolding Åpark 11, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job