1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Assens
UDLØBET

Assens Kommune - Entreprenørgården

Hjertevarm, erfaren og initiativrig leder til Entreprenørgården

Fuldtid

Permanent

Indre Ringvej 15, 5560 Aarup, Danmark

SE PÅ KORT
Assens kommune
ID: 2711779
|
Indrykket for 102 dage siden
Vil du drive og sætte den fremtidige retning for vores entreprenørgård i samarbejde med formænd og medarbejdere? Motiveres du af god trivsel og høj arbejdsmoral? Og er du troværdig, og ser du muligheder, hvor andre ser udfordringer? Så tilbyder vi et spændende job, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på Entreprenørgårdens udvikling og udvikle dig som leder.

Vi søger en ny leder, som vil drive og sætte den fremtidige retning for Entreprenørgården i Assens Kommune.  

Om jobbet

Du vil, udover at være leder for Entreprenørgårdens medarbejdere, være direkte leder for de to formænd for henholdsvis vejafdelingen og den grønne afdeling. Entreprenørgården varetager en række opgaver som vedligeholdelse af grønne områder og skilte, affaldshåndtering, servicering og reparation af maskiner, vejdrift og en masse andet.

Som leder vil du få det overordnede faglige, økonomiske og personalemæssige ansvar for Entreprenørgårdens drift og udvikling. Du vil bl.a. arbejde med, hvordan Entreprenørgården kan udvikle sig i endnu højere grad som værende en nytænkende, rummelig, inkluderende og bæredygtig arbejdsplads.

På Entreprenørgården har vi et mål om at være den bedste kommunale entreprenørgård i 2028 – målt på trivsel. Du skal derfor som leder være passioneret og interesseret i at videreudvikle og prioritere arbejdsglæde og faglig stolthed samt at skabe rammerne for en rummelig og involverende arbejdsplads. Dette involverer bl.a. fokus på at tage et socialt ansvar, da Entreprenørgården er en socialt inkluderende arbejdsplads, hvor vi tager et medansvar for de borgere, der har brug for en ekstra hånd på arbejdsmarkedet.

Ligeledes har vi i Assens Kommune en ambitiøs klimastrategi, og du vil som leder arbejde med at tænke klima ind i alle opgaveløsninger – både når det gælder indkøb, teknologi og arbejdsgange.

Du skal sammen med den øvrige ledergruppe lave årsbudgetlægning, som du i dagligdagen skal være med til at følge og korrigere. Hvis forudsætningerne ændres, er det dit ansvar at handle. Det er derfor vigtigt, at du er økonomisk velfunderet og ansvarsbevidst.

Hvem er du

Du har formentlig en erhvervsuddannelse – gerne suppleret med en teoretisk overbygning fx som skov- og landsskabsingeniør, bygningskonstruktør, jordbrugsteknolog eller lignende, samt en ledelsesmæssig efter- eller lederuddannelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke så væsentlig for os – det er derimod din tilgang til ledelse og ledelsesmæssig erfaring.

Det er vigtigt, at du har en god ledelsesmæssig ballast og erfaring, så du både kan varetage økonomi, udvikling og ikke mindst personale.

Du vægter tillid og kommunikation højt, og du har en motiverende tilgang til at indgå i dialog med medarbejderne og andre. Som leder er du synlig, og du sætter pris på den faglige og menneskelig dialog og kan være sparringspartner for medarbejderne i deres arbejde. Du ser medarbejderne som individer, respekterer deres forskelligheder og er i stand til at sætte deres faglighed fri.

Desuden har du erfaring med udbud, indkøb og økonomistyring og søger råd og vejledning hos din økonomikonsulent efter behov.

Konkret forventer vi, at du:

  • Har ledelsesmæssig erfaring
  • Har erfaring med økonomistyring
  • Vægter dialog højt og er en dygtig kommunikator, som på en forståelig, troværdig og direkte måde formår at formidle sine budskaber
  • Stiller spørgsmålstegn og ikke er bange for at prøve nye idéer af
  • Kan udvikle, nytænke og definere vores kerneopgave for fremtiden
  • Er nysgerrig, lyttende og lydhør over for idéer og involverer medarbejdere, som har en stor faglig viden
  • Har en nysgerrig, opmærksom og rummelig tilgang til medarbejdere og deres hverdagsliv
  • Har en åben, værdibaseret og anerkendende ledelsesstil, hvor udfordringer og problemer er noget man taler åbent om og løser sammen
  • Bevarer roen og overblikket i pressede situationer og ikke er bange for at handle.

Vi tilbyder dig

Til gengæld tilbyder vi dig et spændende job, hvor du har rig mulighed for at sætte dit præg på Entreprenørgårdens udvikling og udvikle dig som leder. Du bliver leder for ca. 75. medarbejdere, der har en stor faglighed og motivation for deres arbejde.

Du tilbydes:

  • Et spændende job med muligheder for at nytænke og videreudvikle Entreprenørgården
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling som leder samt for supplerende lederuddannelse
  • Gode muligheder for dialog og sparring – herunder et tæt samarbejde med lokale borgere og kommunens lokalråd
  • En fysisk placering tæt på medarbejderne og formænd
  • Et arbejdsmiljø med højt til loftet, åbenhed og dialog som bærende elementer.

Hvem er vi

Entreprenørgården er en decentral institution i Assens Kommune, som består af 75 medarbejdere fordelt på tre afdelinger: vejafdelingen, den grønne afdeling og værkstedet.

Du vil få din daglige gang på Entreprenørgården i Aarup.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2024.

Du vil referere til afdelingslederen for Vej og Trafik.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Vej og Trafik Jane Christine Willander på tlf. 21 68 51 24, mail: [email protected] eller LinkedIn.

Hvis du er nysgerrig på, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads, kan du følge os på LinkedIn eller Facebook.

Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen er den 30. september 2024 kl. 23.59.

Første samtalerunde med ansættelsesudvalget forventes at blive afviklet den 7. oktober 2024.

Som led i rekrutteringsprocessen foretages der mellem første og anden samtale en personprofilanalyse med efterfølgende tilbagemelding af vores HR-afdeling. Tilbagemeldingen gives personligt på Assens Rådhus den 23. oktober 2024.

Anden samtalerunde med ansættelsesudvalget forventes at blive afviklet den 31. oktober 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomi- og personalechef
Syddanmark
Økonomi- og personalechef
Assens
Leder
Syddanmark
Leder
Assens

Andre job der minder om dette

    Frivilligcenter Assens

    Leder til Frivilligcenter Assens

    Deltid

    Dærupvej 5, 5620 Glamsbjerg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Langstedvej 1, 5690 Tommerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Banker dit hjerte for børns læring og trivsel? Har du vilje til at påtage dig lederskabet for en velfungerende landsbyordning med gode rammer, stor lokal opbakning og et dedikeret personale? Og vil du... Læs mere
    Assens kommune

    Fuldtid

    Tallerupvej 16, 5690 Tommerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Assens Affald & Genbrug A/S

    Fuldtid

    Forsyningsparken 2, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kan du bevare det store overblik uden at miste vigtige detaljer? Så er du måske den erfarne regnskabsprofil vi søger til en stilling i en organisation med høj trivsel og fokus på medarbejdernes faglig... Læs mere
    Assens Affald & Genbrug A/S
Søg efter andre job