Botilbuddet Hjørnet i Odder søger vikarer! Vil du være en del af et fantastisk kollegialt fællesskab med engagerede medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel for borgere med udviklingshandicap?
Vil du have et arbejde, der er meningsfuldt, hvor du oplever livsglæde, og som evt. kan kombineres med andet job/uddannelse?
Så kom og vær med! Botilbuddet Hjørnet søger vikarer med start snarest muligt.
Om Hjørnet Hjørnet har i alt 22 fantastiske beboere med udviklingshandicap med en aldersspredning fra 21 til 72 år.
Beboerne har meget forskellige handicaps og funktionsniveau, men fælles for dem er, at de har behov for meget hjælp, støtte og pleje i hverdagen.
Den fælles kerneopgave på Hjørnet er at støtte beboerne i at mestre eget liv og i at deltage som aktive medborgere i fællesskabet med stort fokus på at fagne beboerens livskvalitet. Du kan læse mere om den overordnede strategi for området
her. Hverdagen på Hjørnet er præget af glæde og et stort engagement, hvor medarbejderne formår at skabe en hverdag for beboerne, hvor fællesskab, hjemlig hygge, tryghed og genkendelighed og gode oplevelser er i fokus.
Vi profiterer af at deltage i festivaller, lave ferieture, tage på udflugter i weekenden, lave aktiviteter på Hjørnet som film og krea-gruppe, skabe stemninger gennem madlavning med mere. De fleste af beboerne er på vores Aktivitetscenter i dagtimerne. Se eventuel her hvad vi går og laver:
https://www.facebook.com/Bo & Beskæftigelse Vi søger kompetente vikar, der: - Har lyst til at gøre en forskel for borgere med udviklingshandicap
- Er stabile og bidrager med ro, energi og god stemning
- Kan følge instrukser som bl.a. beboernes døgnrytmeplan og de socialpædagogiske- og sundhedsfaglige indsatser, der er individuelle
- Kan tage initiativ, arbejde selvstændigt samt handle i det udfordrende rum, som beboerne også giver
- Kan opsøge de faste medarbejdere for spørgsmål og sparring, når der opstår tvivl
- Kan formidle såvel mundtligt som skriftligt
Vi tilbyder: - Introvagter der sikrer, at du kommer godt fra start
- En åben og imødekommende medarbejdergruppe med fokus på det gode samarbejde, og hvor der altid er plads til spørgsmål
- Et meget afvekslende arbejde med mange forskellige opgaver.
- Smart og enkelt vikarsystem på APP, hvor ledige vikarvagter lægges ud, og hvor du kan byde ind på såvel planlagte vikarvagter og akutte vikarvagter. Du kan selv plotte dine muligheder ind og på den måde have indflydelse på din egen vagtplan.
- Mulighed for at byde ind med aktiviteter i forhold til egne kompetencer, som musik, strik, udflugter, udeliv, madlavning m.m.
- Nærværende ledelse
- En arbejdsplads med god stemning og med plads til humor
Du er meget velkommen til at ringe for yderligere oplysninger til koordinator Karin Dyhr Damgaard på mobil 29485699.
Så snart vi har modtaget din ansøgning, vil du blive kontaktet af Karin.
Ansøgningsfrist er den 28. november 2024 kl. 10.00.
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningen skal sendes elektronisk.