1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense

Syddansk Universitet

HK-medarbejder til sekretariatet i SDU Uddannelse

Fuldtid

Permanent

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2885771
|
Indrykket for 4 dage siden

Er du skarp til administrative processer? Trives du med en stor kontaktflade til kollegaer og har du en serviceminded tilgang i dine relationer og opgaveløsning? Kan du løse HR-opgaver for ca. 130 medarbejdere og deres ledere? Så er du måske vores nye kollega i Sekretariatet i SDU Uddannelse. 

Sekretariatet har en tværgående rolle i at understøtte lederteamet i SDU Uddannelse og vores opgaver spænder bredt fra understøttelse af vicedirektøren for uddannelse til registrering af fravær i HCM. Vi søger en kollega, som trives i at arbejde med driftsopgaver og kan gå helt ned i detaljen uden at miste overblik og overskud. 

Vi er et lille team på to medarbejdere og en sekretariatsleder, der har været samlet som et sekretariat i et år. Det betyder, at fordelingen af opgaver i sekretariatet stadig er i proces, og at vi ofte prøver løsninger af, mens de er i udviklingsfasen. Vi arbejder tæt sammen, da vores opgaver tit har snitflader og kræver koordinering og vidensdeling for at finde de bedste løsninger. 

En del af vores tid går med at lave effektive administrative processer, så lederne kan bruge deres tid på personaleledelse fremfor personaleadministration. Her vil du spille en nøglerolle, og du kommer til at koordinere og formidle mellem enhederne i SDU Uddannelse og vores kollegaer i andre afdelinger på SDU. 

Vi leder efter en kollega, der 

  • Arbejder og samarbejder struktureret
  • Kommunikerer klart, professionelt og serviceorienteret, både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder hjemmevant i Microsoft Office pakken, herunder Teams
  • Formår at indgå i en dialog for at finde fælles løsninger
  • Besidder en vis portion nysgerrighed, gåpåmod og humor

Dit hovedansvarsområde vil være at håndtere vores ferie- og fraværsadministration effektivt. Du kan dog forvente at få en bred opgaveportefølje, som også kan ændre sammensætning undervejs. 

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med administrative opgaver og evner at arbejde selvstændigt med din opgaveportefølje. Samtidigt forventer vi også, at du er løsningsorienteret omkring vores interne samarbejdsflader, som vi løbende tilpasser, så opgaver løses på bedst mulig vis. Vi forventer, at du aktivt bidrager til den gode stemning på arbejdspladsen og ønsker at gøre en positiv forskel for dine kollegaer. 

Vi kan tilbyde dig en fleksibel arbejdsplads, som både værdsætter den gode præstation og et velfungerende privatliv. Vi har en uformel omgangstone med masser af grin og værner sammen om det gode arbejdsmiljø.

Det praktiske

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid (37 timer) eller med andet timeantal efter aftale. Vi forventer at holde samtaler den 23. og 25. april.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sekretariatsleder Lisbeth Oksvang Hansen på [email protected] eller tlf. 65 50 96 57.

Tjenestestedet er Campus Odense.

Ansøgningsfristen er den 9. april 2025 kl. 23.59.59.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU Uddannelse 

SDU Uddannelse er et centralt og forretningskritisk område i Fællesadministrationen på Syddansk Universitet. Vi samarbejder tæt med fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer samt andre områder i fællesadministrationen. Derudover har vi samarbejdsflader til den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser.

Vi arbejder i krydsfeltet mellem regler, mål og politik og varetager en række opgaver på vegne af fakulteterne. Dette inkluderer især opgaver, der kræver specialisering eller giver stordriftsfordele for organisationen. Da de uddannelses- og forskningsnære studieadministrative opgaver er placeret på fakulteterne, har vi et dagligt og tæt samarbejde mellem fakulteterne og SDU Uddannelse, baseret på et opgave- og procesfællesskab.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Syddanmark
Administrativ medarbejder
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    Syddansk Musikkonservatorium

    HR- og Lønmedarbejder

    Fuldtid

    Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Emil Neckelmanns Vej 11, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job