1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune søger en pædagogmedhjælper, 28 timer om ugen, til at lave mad til omsorgstilbuddet Pusterummet

Deltid

Permanent

2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2824421
|
Indrykket for 1 dage siden

I Høje-Taastrup Kommune har vi gennem de seneste år udvidet vores tilbud til familier i særligt sårbare og udsatte positioner. I 2023 åbnede Pusterummet, som er et omsorgstilbud til børn i denne målgruppe.

Vi søger nu en pædagogmedhjælper med tiltrædelse senest 1. april 2025 til en stilling på 28 timer om ugen.

Pusterummet er et tilbud til børn i alderen 5-14 år, hvor der er vurderet behov for en omsorgsindsats som supplement til hjemmet. 

Målgruppen er børn, der kommer fra hjem, hvor forældrenes udviklingsmuligheder vurderes begrænsede, og hvor der derfor er behov for en længerevarende, understøttende og kompenserende indsats, sideløbende med at forældrene støttes i forældrerollen. Pusterummet forventes derfor at kunne kombineres med andre forebyggende indsatser, som f.eks. familiebehandling. 

Du har nu muligheden for at blive en central del af Pusterummet, som ud over dig, består af fire pædagoger, en koordinator samt en leder. 

Din rolle vil primært blive i hjertet af Pusterummet, nemlig køkkenet, hvor du skal sørge for at planlægge samt lave sund og nærende mad til og med børnene. 

Nogle gange vil der være brug for dig andre steder end i køkkenet. Du skal derfor se værdien i at være ”lidt af en blæksprutte” og byde ind, der hvor du og dine kollegaer vurderer, at behovet er størst. 

Pusterummet har plads til 15 børn og ligger på Gadehavegårdsvej 9, 2630 Taastrup. Åbningstiden er fra kl. 14-19, dvs. fra skoletids ophør og til efter aftensmad. I skolernes ferie er åbningstiden kl. 10-16, for at skabe mulighed for ture ud af huset og lignende.  

Udgangspunktet er, at børnene, som er inddelt i to hold, kommer i Pusterummet to hverdage om ugen, hvor de møder de samme voksne og den samme børnegruppe. Kontinuitet, stabilitet, tryghed og omsorg for de børn, som kommer i Pusterummet, er kendetegnende for tilbuddet. Alle børn har tilknyttet en kontaktpædagog. 

Indsatsen støtter børnene i lektielæsning, fritidsaktiviteter, hygiejne samt almen sundhed. For de ældste børn støtter indsatsen dem også i aldersvarende selvstændighedstræning f.eks. transport til og fra skole, fritidsaktiviteter m.m. Børnene tilbydes derfor også at deltage i madlavning og indkøb.

Pusterummet er etableret, som en forebyggende foranstaltning jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9, og der sker visitation via Familieafdelingen, som også forestår opfølgning på indsatsen. 

Vi søger nu 1 pædagogmedhjælper 28 timer ugentligt. Din arbejdstid ligger primært mandag til torsdag i eftermiddagstimerne. Enkelte dage vil der være mødeaktiviteter om fredagen.

Pusterummet organiseres under Familie- og Dagtilbudscenteret og medarbejderne refererer til egen teamleder, som også er teamleder for medarbejderne i Styrket Familiebehandling. Du vil, som pædagogmedhjælper, primært have rollen som køkkenmedarbejder og vil indgå i den pædagogiske planlægning.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der:

  • har interesse for at lave sund og nærende mad
  • meget gerne har erfaring med børn i særligt sårbare og udsatte positioner
  • er indstillet på at arbejde ”skæve tider”
  • har gode relationelle kompetencer
  • har et positivt menneskesyn samt er ressource- og udviklingsorienteret
  • er engageret og kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • trives både i et team og med at arbejde selvstændigt
  • er grundlæggende positiv og tilgår andres faglighed med respekt og nysgerrighed 

Vi tilbyder: 

  • en spændende arbejdsplads, med mulighed for at være med til at forme og udvikle et vigtigt tilbud, til udsatte børn og unge 
  • et højt fagligt niveau og et stort engagement
  • et positivt og udviklingsorienteret menneskesyn 
  • gode kollegaer og mulighed for tæt tværfagligt samarbejde 
  • faglig sparring med leder og kollegaer samt supervision
  • opmærksomhed på at sikre et godt arbejdsmiljø 

Vil du vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Due Høyer på mail: [email protected] eller mobilnr. 23284714. 

Ansøgningsfristen er søndag den 16. februar kl. 12.00. 

Samtalerne forventes afholdt fredag den 21. februar, i tidsrummet ml. kl. 9.00-16.00. 

Ansættelse pr. d. 1.4. 2025 eller snarest derefter. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og udvidet straffeattest, ligesom der, efter aftale med dig, bliver indhentet referencer.

 

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogmedhjælper
Høje-Taastrup
Pædagogmedhjælper
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Høje-Taastrup
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Medhjælper/PAU til Elverhusets børnehave i en tidsbegrænset stilling

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job