Hørsholm Skole søger to engagerede og dygtige lærere. Er du passioneret omkring undervisning og ønsker at gøre en forskel for eleverne? Hørsholm Skole søger to lærere pr. 1/12 eller 1/1. Vi søger en barselsvikar og en lærer til en fast stilling. Du skal kunne inspirere og motivere vores elever til at nå deres fulde potentiale og skabe lige deltagelsesmuligheder for alle.
Vi tilbyder: - Et spændende job på en skole med et stærkt fællesskab og engagerede kolleger.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling igennem tæt teamsamarbejde i PLF-struktur samt kurser og efteruddannelse.
- En arbejdsplads, hvor der er plads til nytænkning og kreativitet.
- En skole, der vægter trivsel og arbejdsglæde højt.
Om Hørsholm Skole: Hørsholm Skole er en moderne og dynamisk skole, der lægger vægt på faglighed, trivsel og fællesskab. Vi har et stærkt samarbejde med forældre og lokalsamfundet, og vi arbejder målrettet på at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø for alle vores elever.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere: - Undervisning på nogle af følgende felter;
- 2. årgang; dansk, kr. dom, billedkunst
- 4. årgang; idræt, natur/teknologi samt matematik
- 6. årgang; idræt
- 9. årgang; idræt
- Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb, der engagerer og udfordrer eleverne.
- Klasselæreropgaver
- Samarbejde med kolleger om tværfaglige projekter og aktiviteter.
- Deltagelse i skolens udviklingsarbejde og pædagogiske aktiviteter.
Vi forventer, at du: - Har en relevant læreruddannelse og erfaring med undervisning i de nævnte fag.
- Er engageret, fleksibel og har en positiv tilgang til undervisning og samarbejde.
- Kan skabe et inkluderende og motiverende læringsmiljø.
- Er god til at kommunikere og samarbejde med både elever, kolleger og forældre.
- Har lyst til at bidrage til skolens fællesskab og udvikling.
Interviewproces: Vi ønsker at gøre vores interviewproces så engagerende og informativ som muligt med mulighed for faglig fordybelse. Derfor vil vi dagen før samtale sende en case til dig, som vi vil drøfte til jobsamtalen og høre dine perspektiver på.
Ansøgningsfrist og kontakt: Ansøgningsfristen er mandag d. 21. oktober og ansættelsessamtale torsdag d. 24. oktober fra kl. 15.30. Send din ansøgning og CV via linket. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolen på tlf 48496100. I uge 42 holder skolen efterårsferie, men du er velkommen til at ringe på tlf. 51204083 og tale med viceskoleleder Lene Nørkjær.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig at kende!
Mere information: Du kan læse mere om os på
https://horsholmskole.horsholm.dk/ Som ansat i Hørsholm Kommune kan du fx blive medlem af Personaleforeningen, Kunstforeningen, få rabat på fitnessmedlemskaber, benytte samkørselsappen Nabogo og leje sommerhuse.
Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til overenskomst på baggrund af uddannelse og erfaring. Forud for endelig ansættelse indhentes børneattest.