1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Herning

ALPI

Hold hjulene i gang – er du vores nye Freight Forwarder hos ALPI i Herning?

Fuldtid

Permanent

Fastrupdalen 2, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2861536
|
Indrykket for 4 dage siden

Kunne du tænke dig en stilling, hvor du får ansvar for at håndtere landevejstransporter og opbygge stærke kunderelationer i en virksomhed, hvor samarbejde og dynamik er i højsædet? Trives du i et miljø, hvor ingen dage er ens, og hvor problemløsning og kundekontakt er en naturlig del af hverdagen? Så er denne stilling hos ALPI måske noget for dig.

Vi søger en engageret og struktureret speditør, som kan bidrage til vores Sydeuropa-team. Her får du ansvaret for at håndtere transporter til og fra Sydeuropa og sikre, at vores kunder altid får den bedste oplevelse.

Om os

I vores afdeling bliver du en del af et kompetent og sammentømret team på 15 kolleger, hvor vi samarbejder tæt for at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Vores kultur er præget af åbenhed, dynamik og en uformel tone, hvor fællesskab og faglig sparring går hånd i hånd. Der er både plads til grin og udvikling, og vi tror på, at succes skabes gennem engagement, vilje og fællesskab – vi leder efter en kollega, der deler disse værdier.

Om stillingen

  • daglig disponering af biler til og fra Sydeuropa
  • varetage direkte kundekontakt og udvikle stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere
  • koordinering af transporter og optimering af løsninger
  • operationel KAM på udvalgte kunder
  • prissætning og udnytte din viden om spotmarkedet for at sikre konkurrencedygtige løsninger
  • fragtafregning og vognmandskreditering.

Vi søger dig, der

  • er uddannet speditør og har erfaring med landevejstransport
  • besidder et godt købmandskab og et udpræget informationsgen
  • er serviceminded og brænder for at finde de bedste løsninger til vores kunder
  • er struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • er nysgerrig, proaktiv og formår at jonglere flere opgaver på én gang
  • er initiativrig, handlekraftig og trives med ansvar
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder dig

  • en fuldtidsstilling med fleksible rammer og udviklingsmuligheder
  • en varieret hverdag med ansvar og spændende opgaver
  • et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt
  • en arbejdsplads, hvor trivsel og faglig udvikling er i fokus
  • en lækker kantineordning med morgenmad og frokost samt en aktiv Personaleforening
  • lækre og moderne kontorfaciliteter lige ved motorvejen i Hammerum.

Om ALPI

ALPI tilbyder alle former for internationale og nationale transportløsninger inden for distribution, kurér, lagerhotel og pick-pack. Som en global virksomhed med kontorer i 77 lande er vi en del af et stort netværk. I Danmark har vi over 280 dedikerede medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Herning samt afdelinger i Karlslunde, Odense, Padborg, Kolding og Aarhus.

Hos os er der højt til loftet, og vi stræber efter at skabe et miljø, der fremmer udvikling og muligheder. Vores værdier – vilje, engagement og fællesskab – baner vejen for succes, både for vores kunder og medarbejdere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Department Manager Niels Hansen på tlf. 24 63 23 11 / mail: [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsproces: vi inviterer løbende til samtaler
Tiltrædelse: snarest muligt

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speditør
Midtjylland
Speditør
Herning
Transport og logistik
Midtjylland
Transport og logistik
Herning

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job