1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Ringsted

Region Sjælland

Hop med på den digitale bølge - Kickstart din karriere som kontorelev hos Koncern Digitalisering

Fuldtid

Permanent

4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841595
|
Indrykket for 6 dage siden

Har du lyst til at få en udfordrende og lærerig 2 års uddannelse, der kan bane vejen for din fremtidige karriere? Så kan en kontoruddannelse i offentlig administration hos Koncern Digitalisering, Region Sjælland være et godt uddannelsesvalg for dig.

Hos Koncern Digitalisering arbejder vi hver dag med at levere stabil og effektiv IT-drift, digitale løsninger og innovation, der understøtter regionens ansatte, patienter og borgere. Vores arbejde er afgørende for, at sundhedspersonalet har de rette systemer til rådighed og kan levere behandling af høj kvalitet – døgnet rundt.
Som kontorelev hos os bliver du en del af en spændende og udviklende arbejdsplads, hvor du vil få indsigt i digitaliseringens rolle i sundhedssektoren.

Er du på udkig efter en spændende karrierestart?
Som vores nye kontorelev får du mulighed for at udvikle dine færdigheder indenfor en række forskellige områder, herunder administration, kommunikation, HR og samtidig blive en del af det kæmpe netværk, som vi har i Region Sjælland.

I din elevtid vil du komme rundt i forskellige enheder, så du oplever den forskellighed og de mange muligheder Koncern Digitalisering rummer. Du vil undervejs få dine egne ansvarsområder, og arbejde tæt sammen med dine kolleger, både med fokus på drifts- og udviklingsopgaver.

Du bliver elev i en spændende tid, hvor store forandringer præger hverdagen. Med sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden til den nye Region Øst får du en unik mulighed for at få indsigt i, hvordan store forandringer bliver planlagt og gennemført i en offentlig organisation.

Et stærkt fællesskab
Når du er elev hos os, bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi har fokus på både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, herunder en flekstidsordning samt mulighed for hjemmearbejde – afhængigt af dine arbejdsopgaver og afdelingens behov.

For at sikre dig en god elevtid vil du få tildelt erfarne oplæringsansvarlige, der vil guide og støtte dig gennem hele din elevtid. Sammen med vores 2. års elever bliver du en del af et stærkt socialt netværk, hvor I kan dele erfaringer om både arbejdsopgaver og skoleophold.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og fællesskab. Derfor arrangerer vi løbende sociale og faglige events, hvor du kan lære og have det sjovt med dine kollegaer.

”Det er en god og rummelig arbejdsplads, hvor man føler sig inkluderet og ligeværdig. Uanset om man er 22 eller 52 år, så er der plads til alle. Det gør noget rigtig godt for min udvikling, at jeg er tryg i mine kolleger. Det medvirker til, at jeg ikke er lige så ”bange” for at fejle, og dermed kaster mig ud i flere ting uden at være nervøs for udfaldet”, kontorelev Caroline Victoria Köhler Suhr.

Bliv elev hos os
Vi søger en elev, der er servicemindet, arbejdsom og har en positiv attitude. Vi ser gerne, at du har flair for IT og evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i et team.

For at blive elev hos os skal du have bestået en af disse uddannelser inden opstart:

  • EUX merkantil med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
  • STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS/HGS grundforløb
  • HHX
  • HG2/HGV eller HGS

Er du over 25 år, skal du desuden have lavet en realkompetencevurdering, hvis du har taget din uddannelse efter den 1. august 2015. Denne kan du få udarbejdet ved nærmeste handelsskole. Du bedes vedhæfte dokumentation på al din tidligereuddannelse og evt. erhvervserfaring. Har du fået foretaget en realkompetencevurdering, skal denne også vedhæftes.

Lyder det som noget for dig?
Ansøgning, CV samt eksamensbevis fremsendes senest den 19. marts. Samtaler forventes afholdt i uge 14 i Ringsted.

Selve elevuddannelsen tager 2 år og afsluttes med en fagprøve. I løbet af uddannelsen er der indlagt obligatorisk skoleforløb samt studietur til Bruxelles. Skoleperioderne foregår på ZBC Selandia, Slagelse.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. betalt frokostpause og flekstid.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig Tine Veilmark på telefon: 20 53 76 14

Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores mål er klart og ambitiøst. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens medarbejdere, patienter, borgere og samarbejdspartnere.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Sjælland
Kontorelev
Ringsted
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Ringsted Kommune

    Ambitiøse og servicemindede kontorelever til offentlig administration

    Fuldtid

    Amtstue Alle 71, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Mellem Broerne 12b, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job