1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herlev
Nyt job

Herlev Hospital

Hormon- og stofskiftesygdomme, klinik 1 på Herlev Hospital søger sygeplejerske til barselsvikariat

Fuldtid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2867938
|
Indrykket for 1 dage siden
Vi søger en sygeplejerske til det ambulante område for Hormon- og Stofskiftesygdomme på Herlev Hospital med tiltrædelse efter aftale.

Vi er et velfungerende ambulatorie, der er kendetegnet ved et tæt og velstruktureret samarbejde mellem sygeplejersker, læger og sekretærer. Vi vægter gode patientoplevelser og veltilrettelagte forløb for patienterne højt, og arbejder kontinuerligt med sygeplejefaglig udvikling på flere måder.

I Hormon- og stofskiftesygdomme, klinik 1 udredes og behandles patienter med de hypofyse- og stofskiftesygdomme, der ikke er diabetes, såsom osteoporose, væksthormonsygdomme, thyreiodeasygdomme og addison. I klinikken kommer patienter planlagt til hurtigt udredningsforløb og behandling, og patienter med kroniske sygdomme, med behov for mange besøg i klinikken og dermed tæt kontakt til sygeplejerskerne.

I klinikken udfører sygeplejerskerne blandt andet:

  • Endokrinologiske test og prøver
  • Injektions- og infusionsbehandlinger
  • Oplæring og vejledning af patienter til fx injektion til selvadministration
  • Assisterer ved mindre procedurer, såsom biopsi fra thyreoidea
I forbindelse med patienter, der får hospitalsudleveret medicin, følger en del individualiseret sygeplejefaglig vejledning og administrative opgaver. Sygeplejerskerne har generelt en vigtig rolle i administrativt at koordinere og planlægge gode forløb for patienterne.

Klinikken har dagligt en åben telefon, hvor erfarne sygeplejersker giver patienter og pårørende kvalificeret sparring og vejledning ift. sygdom, symptomer og livet med kronisk sygdom.

Ønskede faglige kvalifikationer:

  • Er god til patientkontakt og motiveres af at fokusere på gode løsninger for patienterne
  • Gerne erfaring inden for det medicinske speciale, men ikke et krav
  • Har et godt overblik og kan udfordre sig selv og andre med nytænkning på det ambulante område
  • Vil aktivt deltage i at sikre et højt sygeplejefagligt niveau og er interesseret i at arbejde tværfagligt
  • Fagligt velfunderet og trives med at tage selvstændige beslutninger
Ønskede personlige kvalifikationer:

  • At du er nysgerrig, opsøgende og ansvarsbevidst
  • At du medvirker til at værne om et godt arbejdsmiljø og hjælper til hvor behovet er størst
Vi giver dig:

  • Oplæring med udgangspunkt i dine kompetencer med afsæt i klinikkens kompetenceprogram.
  • En arbejdsplads præget af erfarne og engagerede sygeplejersker, sekretærer og læger
  • Et arbejdsmiljø hvor vi hjælper hinanden og udviser omsorg for vores kolleger
  • Et fagligt miljø hvor vi deler ud af vores erfaring og tager imod dine ideer for udvikling
  • Undervisning og tværfaglige møder hver måned
Yderligere oplysninger

Stillingen er jf. fælles om vagtarbejdet med weekendvagter hver 4. weekend i vores sengeafsnit Hormon- og stofskiftesygdomme, sengeafsnit 1, som vi har et tæt samarbejde med. Her vil du selvfølgelig også blive grundigt introduceret til opgaverne.

Mødetid er dagligt fra kl. 7.30–15.00. Stillingen er på 32 timer om ugen.

Har du brug for oplysninger eller et besøg i ambulatoriet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Liv Rye Nilson på 20485198 eller [email protected]

Ansøgningsfrist 28/3-25. Ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Herlev
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Herlev
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Herlev Hospital

    Bliv en del af vores stærke team – Klinisk Vejleder til akut ortopædkirurgisk afdeling

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job