Horsens Byskole specialafdeling for børn med generelle indlæringsvanskeligheder søger en barselsvikar, da en af vores dygtige medarbejdere skal på barselsorlov. Vi søger derfor en ny dygtig medarbejder til nedenstående stilling. Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer ugentligt.Om stillingen Vi søger en barselsvikar med den primære opgave af varetage den daglige undervisning af vores mellemste og yngste gruppe i vores M-klasser (specialklasser for elever med generelle vanskeligheder). Undervisningen vil primært være matematik, natur og teknik og samfundsfag men man vil også skulle være med i andre fag hvor man er på som den ekstra voksen. Samtidig skal du i samarbejde med dit team varetage det udvidede forældresamarbejde. Du indgår i pædagog/lærer-teamet og er med til at skabe sammenhæng i børnenes skoledag.
Vi forventer at du:
- Er uddannet lærer, med linjefag i matematik
- Har kendskab og erfaring med arbejdet med elever med generelle indlæringsvanskeligheder
- Kan varetage den fulde stilling på 37 timer
- Er professionel i alle fagets sammenhænge, er anerkendende, reflekterende og teoretisk velfunderet
- Er rolig, men samtidig handlingsorienteret
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Vægter samarbejde med dine kollegaer højt, og du ser værdien i faglig sparring og udvikling af egen praksis
- Har indsigt og erfaring med børn, som har udfordringer med trivsel og impulsstyring/opmærksomhed
- Har erfaring med social/special pædagogik – og gerne erfaringer i arbejdet omkring børn med diagnoser
- Har lyst til arbejdet omkring inklusion og klassefællesskaber
- Erfaring i arbejdet omkring ADL (almindelig daglig læring) er en fordel
Vi kan tilbyde:
- At du bliver en del af en attraktiv, udviklingsorienteret skole, som er optaget af børnenes faglige og sociale udvikling/fællesskaber.
- En arbejdsplads, hvor du møder engagerede medarbejdere.
- En arbejdsplads med gode faciliteter.
- En arbejdsplads, der har fokus på børnenes faglige læring samt personlige mestring.
- At du er med til at skabe læringsoptimisme for eleverne.
- Et befordrende arbejdsmiljø, hvor vi arbejder i PLF, og hvor du har mulighed for en høj grad af indflydelse.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så skynd dig at sende din ansøgning til os.
Information om Horsens ByskoleHorsens Byskole har været igennem en stor udvikling de seneste år, og er i dag en robust organisation med et godt arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og matrikler.
Vores mission er klar: Det handler om børnene.
Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og det systematiske samarbejde er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. Opgaven er klar – vi skal løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik, og det sker bl.a. igennem den sprogbaserede undervisning. Foruden indsatsområderne dansk & matematik har vi også fokus på klasserumsledelse og fællesskab. Vi ser personlig mestring og stærke fællesskaber som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring.
Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og 160 ansatte.
Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-9. årgang) på afdeling Fussingsvej.
Spørgsmål?Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Vibeke Frisk på
[email protected] eller 76294080.
Du er velkommen til at tage kontakt for at få en rundvisning eller for opklarende spørgsmål.
Der er ansøgningsfrist fredag den 24. januar
Samtaler afholdes den 28. januar. Indkaldelse til samtaler vil komme per e-mail.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der er tiltrædelse fra uge 8, eller hurtigst muligt derefter.
Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter.