1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København

Slots- og Kulturstyrelsen

HR-chef til Slots- og Kulturstyrelsen

Fuldtid

Tidsbegrænset

Hammerichsgade 14, 1611 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2821458
|
Indrykket for 3 dage siden
Er du en visionær og erfaren leder med stærke personalejuridiske og administrative kompetencer og betydelig erfaring med organisationsudvikling? Kan du kombinere strategisk tænkning med operationel gennemslagskraft? Er du en dygtig personaleleder og god til at samarbejde? Så er det måske dig, der er Slots- og Kulturstyrelsens nye HR-chef.

Om jobbet
Som HR-chef bliver du ansvarlig for den daglige drift af styrelsens HR-enhed og større udviklingsprojekter, fx styrelsens nye kompetencestrategi samt medarbejder- og ledelsesudvikling. HR-enheden varetager en række personaleadministrative opgaver for departementet, og personalejuridisk rådgivning og tilsyn vedrørende statsinstitutionerne på ministerområdet. Du vil derfor skulle arbejde tæt sammen med HR og Organisation i Kulturministeriets departement samt statsinstitutioner på Kulturministeriets område.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Fungere som sparringspartner for direktionen
  • Sikre fortsat stabil og effektiv drift af alle HR-opgaver, herunder personaleadministration, styring af lønbudgetter, personalejuridisk sagsbehandling, m.m.
  • Udvikle og implementere strategiske udviklingsprojekter på HR-området
  • Varetage samarbejdet med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om overenskomstforhandlinger, tvister på ministerområdet samt øvrige HR-indsatser i relation til Rigsrevisionens løbende lønrevisioner på ministerområdet
  • Være ansvarlig for Facility Management i styrelsen
  • Sikre et godt arbejdsmiljø i styrelsen i samarbejde med samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg.
HR-chefen refererer til styrelsens direktør.

Vi tilbyder
Slots- og Kulturstyrelsen er en attraktiv arbejdsplads med højt til loftet. Vi har et stærkt fokus på at levere effektive og holdbare løsninger af høj faglig kvalitet til gavn for vores mange interessenter og samarbejdspartnere. Som HR-chef i styrelsen får du stort selvstændigt ansvar og mulighed for at samarbejde med en bred kreds af fagligheder og aktører internt og eksternt. Du bliver del af et velfungerende ledelsesteam og kommer selv til at stå i spidsen for en veletableret og velfungerende enhed med 15 engagerede og kompetente medarbejdere, der er organiseret i et administrativt team og et partnerteam.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og solid erfaring med HR og organisationsudvikling samt erfaring med personaleledelse og håndtering af ledelsesopgaver. Det er vigtigt, at du har gode samarbejds- og formidlingsevner, da HR-enheden er omdrejningspunkt for mange af organisationens aktiviteter. Vi forventer, at du er proaktiv og har blik for at håndtere såvel større projekter som mindre daglige opgaver. Du har en god organisationsforståelse, så du kan sætte dig ind i styrelsens behov og omsætte behovene til konkrete indsatser og aktiviteter.

Desuden forventer vi, at du

  • Er ambitiøs og visionær i hele dit virke, herunder sætter høje faglige standarder og evner at lede, udvikle og skabe resultater gennem medarbejderne
  • Har stærk personalejuridisk og -administrativ viden og forståelse
  • Har politisk tæft og skarpe strategiske og analytiske kompetencer
  • Har situationsfornemmelse og god dømmekraft i forhold til at kunne begå dig i mange forskellige kontekster.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske på baggrund af rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten og på åremålsvilkår. Stillingen er placeret i gruppe 1. Der kan forhandles tillæg afhængig af kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til styrelsens direktør Sigmund Lubanski på tlf. nr. 33 92 62 29 eller [email protected]

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest onsdag, den 5. februar.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 7-8.

Der kan blive tale om test i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
København
Chef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Klimadatastyrelsen

    Chef for Klimadatastyrelsens Direktionssekretariat og HR

    Fuldtid

    Rentemestervej 11, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Annexstræde 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Halfdansgade 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job