1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København
Nyt job

KU - FA - Kbh K

HR-forretningsspecialist søges til optimering og udvikling af Københavns Universitets HR-processer

Fuldtid

Permanent

Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2817172
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du erfaring med personaleadministration i staten? Brænder du for at arbejde med optimering og udvikling af personaleadministrative processer? Og vil du gerne være med til at sætte ny fælles retning for personaleadministrationen på Danmarks største universitet? Så er det dig, vi mangler på vores nye hold!

Om os
Københavns Universitet er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration. Fra marts 2025 vil universitetet have én fælles administration bestående af koncernenheder og tre administrationscentre, der i tæt samarbejde med lokale enheder skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling.

I forbindelse med omlægningen oprettes en ny sektion, Rammer og Processer, i Koncern HR, og det er her, vi mangler en dygtig HR-forretningsspecialist. Sektionen tæller 10 medarbejdere og vil have det operationelle procesansvar og -ejerskab for Københavns Universitets løn- og personaleadministrative processer. Sektionen bliver derfor et centralt koblingspunkt mellem fagområderne i HR Administration og de HR-enheder, der varetager den operationelle løn- og personaleadministrative driftsopgave. Sektionen har til formål at sætte, vedligeholde og udvikle de bedst mulige fælles rammer, processer og værktøjer for den samlede løn- og personaleadministration på KU via tætte samarbejder på tværs af HR-organisationen og i dialog med brugerne af HR’s ydelser.

Arbejdsopgaver
Din hovedopgave vil være at arbejde med vedligeholdelse og udvikling af rammerne for den operationelle HR-drift på det personaleadministrative område. Du vil indgå i sektionens team af specialister, som i samarbejde med de stærke kræfter i HR-centrene, vil arbejde med de personaleadministrative processer på tværs af universitetet.

Du vil for eksempel skulle indgå i det løbende arbejde med universitetets arbejdsgangsbeskrivelser og vedligeholdelse af skabeloner. Du vil her blive en del af det løbende arbejde med at sikre, at HR’s processer er effektive og lovgivnings- og forvaltningsmæssigt korrekte, men også at de opleves som brugervenlige og understøtter organisationens samlede behov.

Proces- og mindre projektarbejde vil derfor være et væsentligt omdrejningspunkt i dit arbejde, og du kommer til at have mange forskellige samarbejdsflader på tværs af fagområder og organisatoriske enheder.

Ud over procesarbejdet, vil du også kunne komme til at varetage enkelte driftsopgaver og gribe nogle af de mange forskelligartede opgaver, som i øvrigt løbende finder vej til os fra alle steder på universitetet.

Vi forventer
Du har en relevant uddannelse, for eksempel en bachelor- eller kandidatgrad eller en kontoruddannelse. Det er forventningen, at du har stor erfaring og indsigt i operationel personaleadministration i staten, og at du kan omsætte den erfaring og indsigt til et arbejde med tilpasning og vedligeholdelse af processer med inddragelse af relevante interessenter.

Vi forestiller os, at du måske allerede i dag arbejder i en HR-driftsenhed, hvor du har en rolle som faglig ressourceperson og er med til at sætte rammerne for driften, for eksempel ved at udarbejde lokale vejledninger eller arbejdsgangsbeskrivelser, og at du nu har lyst til at omsætte din store viden om personaleadministrativ drift til et arbejde med processer i en stor HR-organisation.

Det vil være en fordel, at du har kendskab til de særlige rammer og regler, som gælder på universitetsområdet, men det er ikke et krav.

Vi lægger derudover vægt på, at du

  • har en stærk forståelse af lovgivning og regler inden for det personaleadministrative felt, og holder dig løbende opdateret på området
  • kan arbejde med detaljen i den enkelte proces og samtidig have øje på processens sammenhæng til universitetets samlede proceslandskab
  • har en god forståelse af it-systemer og digital understøttelse af administrative processer
  • er samarbejdende, nysgerrig og i stand til at finde gode løsninger i en dialog med andre
  • er i stand til at navigere i en politisk styret organisation med mange interessenter
  • kan arbejde selvstændigt og trives med at opsøge viden både i og uden for organisationen
  • er i stand til at formulere dig klart og tydeligt både mundtligt og på skrift
  • arbejder struktureret og systematisk
Da der er tale om en ny sektion i en ny organisering, er det vigtigt, at du trives med at være i et miljø, som er under løbende forandring og udvikling.

Vi tilbyder
Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du vil kunne sparre med dygtige og engagerede kollegaer, og du vil få gode muligheder for relevant efteruddannelse. Vi har til huse i smukke historiske bygninger tæt på Nørreport Station og tilbyder gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid og –sted.

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdssted i Krystalgade 25, 1172 København K.

Ansættelse sker i henhold til Akademikeroverenskomsten som fuldmægtig, Overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomst) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK-Stat), løngruppe 3, sats 2- 4 afhængig af kvalifikationer, eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Vi ser gerne, at du kan starte hos os den 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Din ansøgning
Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en central del af Københavns Universitets arbejde med løn- og personaleadministrative rammer og processer, så send din ansøgning og CV via vores online ansøgningssystem. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Morten Meizner på 35332050 / [email protected].

Ansøgningsfrist: 2. februar 2025

Vi planlægger at afholde to runder samtaler. 1. runde samtaler afholdes i uge 6.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte sektionsleder Morten Meizner (35332050), tillidsrepræsentant for AC Anita Kildebæk Nielsen ([email protected] - 23499004) eller tillidsrepræsentant Niels Thiesson Wollesen (35322802). Du kan også læse mere her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udenrigsministeriet

    Sektorekspert og leder af det kommercielle rådgivningsteam inden for energi i Kina til den danske ambassade i Beijing, Kina

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Motiveres du af at facilitere den gode trivsel og udvikling af dine medarbejdere? Er du udviklings- og løsningsorienteret og har et godt blik for samskabelse på tværs af organisationen? Vi søger en te... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Motiveres du af at facilitere den gode trivsel og udvikling af dine medarbejdere? Er du løsningsorienteret, og har et godt blik for samskabelse på tværs af organisationen inden for compliance på datab... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job