Har du stærke administrative kompetencer og erfaring med lettere sagsbehandling? Kan du strukturere, prioritere og sikre koordineringen i en dynamisk opgaveportefølje? Og kan du samle trådene og navigere i et team, som løser mange forskelligartede opgaver? Så er du måske vores nye HR-konsulent! Drift og Udvikling
I HR Udvikling har vi et stort spænd af opgaver – fra faste driftsopgaver til udvikling og understøttelse af organisationen. Vi har nu en ledig stilling, som kombinerer dette, hvor hovedopgaverne ligger indenfor henholdsvis administration og rådgivning om rekruttering og den daglige drift inden for arbejdsskadeområdet.
Herudover vil du indgå i teamets øvrige opgaver med understøttelse og udvikling af organisationen.
Du bliver en del af et team på 8 HR-konsulenter med hhv. akademisk og administrativ baggrund, hvor du vil indgå i et fast samarbejde med 1-2 kollegaer om hver af dine primære opgaver. Der er således rig mulighed for sparring.
Opgaver i stillingen er blandt andet:
- Daglig administration/sagsbehandling af arbejdsskadesager
- Gennemsyn og kvalificering af stillingsopslag, rådgivning af lederne i forbindelse med rekrutteringer og administration af vores rekrutteringssystem Signatur
- Vedligeholdelse og overblik over HR's intrasider
- Koordinering af kontorelevområdet på tværs af organisationen
- Ad hoc-opgaver med understøttelse af vores decentrale enheder
Fagligt forventer vi, at:
- Du har en relevant uddannelse, gerne indenfor kontor eller offentlig administration
- Du har erfaring med administration af lov- og regelsæt og bliver motiveret af at udvikle såvel arbejdsgange som kommunikationsformer i understøttelsen af ledere og medarbejdere
- Du arbejder selvstændigt og er god til at skabe overblik og sikre koordinering og planlægning i opgaveløsningen
- Du har teknisk flair/gode IT-kundskaber
- Du er god til at skabe relationer og kan kommunikere klart og tydeligt på alle niveauer
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med høj grad af selvstændighed, medindflydelse og fleksibilitet. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og et velfungerende teamsamarbejde i et udviklende miljø med gode muligheder for efteruddannelse. Vi arbejder seriøst med opgaverne, men sætter også stor pris på godt humør og kollegaskab.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Der aftales løn efter kvalifikationer og erfaring.
Der indhentes straffeattest på den person, som tilbydes stillingen.
HR og IT har til huse i det gamle rådhus på torvet i Maribo med gratis parkering tæt på.
Arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt, og der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen, når opgaverne tillader det.
Har du spørgsmål?
For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder for HR Jura og Udvikling, Margrethe Knudsen, tlf. 20 47 86 51.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er søndag den 5. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt i to runder, hhv. mandag den 13. januar og torsdag den 16. januar.
Ansøgere, der går videre til anden samtalerunde vil blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse mellem de to samtaler, ligesom man forventes til anden samtale at arbejde med en case.
Lolland er et godt sted at bo
Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købsstader, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle. Du kommer nemt hertil med motorvej næsten til døren... Vidste du f.eks. at du kan komme fra Køge til Maribo på en time?
Du kan læse mere om at bosætte dig i Lolland Kommune og om mulighederne for job til dine nærmeste via linkene nedenfor:
Lolland Lever Livet (Lolland.dk)Fleksible udlejningsregler (Lolland.dk)Hvis du – lige som os – stræber efter at levere ledersparring i verdensklasse, så glæder vi os til at høre fra dig!