Din arbejdsplads bliver Specialområde Børn og Unges (SBU) administration i Hinnerup, hvor du vil indgå i vores Løn & Personaleteam sammen med to dygtige kollegaer, der tager sig af de personaleadministrative processer.
Du vil få et bredt netværk i hele organisationen, hvilket blandt andet indebærer en tæt dialog med Region Midtjyllands centrale HR-afdeling og tilbudslederne i vores egen organisation.
I SBU’s administration bliver du en del af et fagligt miljø. Her er vi fælles om at understøtte, at børnene og de unge på vores tilbud, får de bedst mulige rammer. For at vi kan lykkes med det, er det vigtigt, at vores understøttende funktioner i administrationen har en tæt koordinering om opgaverne, så vi spiller hinanden gode og sikrer de bedste rammer for at lykkes med kerneopgaven.
Lyder det som noget for dig? Så kan vi tilbyde dig et job, hvor du får en væsentlig rolle i forhold til rådgivning og understøttelse af SBU’s ledere. Og som sidegevinst til alt det faglige lægger vi også stor vægt på fællesskab og plads til at have det sjovt.
Specialområde Børn og Unge er et af otte specialområder i Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU har syv døgnafdelinger, tre interne skoler og en intern børnehave.
Tilbuddene i SBU har forskellige målgrupper, der er karakteriseret ved både normalt- og ikke normaltbegavede børn og unge med komplekse fysiske og psykiske problemstillinger og diagnoser.
Læs mere om SBU på hjemmesiden http://www.sbu.rm.dk/
Din faste arbejdsplads bliver SBU's administration i Hinnerup, men vi prioriterer højt, at du skal kende vores organisation godt, så det vil være en forventning, at du jævnligt besøger vores tilbud. Derfor skal du have kørekort og adgang til bil.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ansøgningsfrist: 13. oktober 2024
1. samtale: 21. oktober
2. samtale: 24. oktober
Opstart: 1. december 2024
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Martin Hestbech på tlf. 5150 5960.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir