1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København
Nyt job

Niels Brock

HR-konsulent til Niels Brock

Fuldtid

Permanent

Nørre Voldgade 34, 1358 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2838068
|
Indrykket i dag

Kan du se dig selv i en rolle som den opsøgende HR-konsulent, der opdager udfordringerne, inden de opstår? – og har du erfaring med at give chefer og ledere kompetent HR-sparring?

 

Om jobbet

Niels brock har omstruktureret HR-området og det vil fremadrettet bestå af en HR-chef og en HR-konsulent, der sammen skal varetage alle opgaver fra rekruttering til afsked.

 

HR-afdelingen besvarer konkrete HR-spørgsmål, løser små og store ad hoc-opgaver der understøtter organisationen.

 

Ledelsesunderstøttelse og kendskab til overenskomster

I rollen som HR-konsulent er ledelsesunderstøttelse omdrejningspunkt for dine opgaver. Med din faglighed klæder du vores chefer og ledere bedst muligt på. Problemstillingerne kan være alt fra personalejuridiske spørgsmål til større ledelsesmæssige udfordringer og svære samtaler. Du formår at fortælle hvilke rammer cheferne har, men også hvordan de kan spille bolden inden for de juridiske rammer. 

 

Vi lægger vægt på, at vores kommende HR-konsulent har indgående kendskab til overenskomster og personaleforhold i staten og meget gerne fra en uddannelsesinstitution.

 

Overblik

De større opgaver er fastlagt i HR-årshjulet, herunder lønforhandlinger, MUS, princippapirer, arbejdstidsaftaler og rekruttering til skolestart. Det er din opgave sammen med HR-chefen at planlægge, gennemføre og følge op, så vi sikrer, at vi kommer i mål til rette tid og med høj kvalitet. Det betyder, at du besidder overblik og arbejder struktureret og præcist.

 

Om dig

Du har flere års erfaring med HR og har et stærkt administrativt og skriftligt gen. Du trives med at være i en organisation, hvor tempoet er højt, og hvor tingene er i konstant udvikling. Du har empati og evner at sætte dig ind i den enkelte chefs behov. Vi forventer ikke, at du har svar på alting, men du skal gennemskue, hvornår du selv løber med bolden, og hvornår det er hensigtsmæssigt at inddrage kolleger. Du kan lide at arbejde selvstændigt og er løsningsorienteret.

 

Du har en proaktiv tilgang til opgaverne og har fokus på, hvordan HR kan bidrage bedst muligt til at nå organisationens mål. Du udstråler en naturlig robusthed, ligesom du evner balancen mellem at stikke en finger i jorden og bruge din gennemslagskraft.

 

Stillingen vil blandt andet indebære, at du:

  • Bistår lederne ved sygesamtaler, tjenestelige samtaler og eventuelle forhandlinger med faglige organisationer ved personalesager
  • Er tovholder på skolens årlige lønforhandlingsproces
  • Sikrer at vejledninger på løn- og personaleområdet altid er ajour med gældende lovgivning
  • Fortolker skolens mange overenskomster og foretage konsekvensberegninger heraf
  • Er administrator af skolens HR-system, Innomate samt tidsregistreringssystemerne mTime og Ludus
  • Bistår med rekrutterings- og stillingsopslag, lønindplaceringer og udarbejdelse af ansættelseskontrakter
  • Har gode engelskkundskaber mundtlig såvel som skriftlig
  • Er bindeled mellem Niels Brock og vores outsourcede lønafdeling, der er placeret på Rybners Erhvervsskole i Esbjerg

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på fuld tid og sker i henhold til gældende HK eller AC-overenskomst i staten. Der er mulighed for forhandling af tillæg.  

 

Mere information

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos vicedirektør Anne Hyrup Madsen på telefon 23 21 45 67.

 

Læs mere om Niels Brock på www.nielsbrock.dk.   

 

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er onsdag den 19. februar 2025 klokken 12.00, og der holdes samtaler i uge 9. Stillingen ønskes besat pr. 1 april eller hurtigst muligt.

 

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link.

 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Om Niels Brock
Vi er én af Danmarks mest internationale og innovative uddannelsesinstitutioner med mere end 15.000 elever, kursister og studerende her i landet. På Niels Brock, der daterer sig tilbage til 1881, insisterer vi på at tænke anderledes og på at gøre os umage for at uddanne stadig dygtigere elever, studerende og kursister.

 

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

 

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.

 

Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hr konsulent
København
Hr konsulent
Hovedstaden
Human Resources
København
Human Resources
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Energihandel

    Sektionsleder til energihandel i HOFOR

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vil du være med til at løse personalejuridiske opgaver på tværs af Københavns Kommune og understøtte lederne i personalesager? Så kan det være, at du er vores nye kollega. Vi søger personalejurister t... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Hirtshalsvej 6B, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Har du høje ledelsesmæssige ambitioner, er du engageret og vil du være med til at stå i spidsen for udviklingen af faglig, social og personlig trivsel? Vi søger en udskolingsleder med souscheffunktion... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job