1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Hillerød

HR

HR Manager – Hillerød

Fuldtid

Permanent

Herredsvejen 2, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2840794
|
Indrykket for 2 dage siden

Det er en spændende tid at arbejde med HR for os i SSID Diagnostica Group. Vi er vokset til at have afdelinger i USA og Kina – og arbejder på at skabe tværgående processer i en forholdsvis ny matrix organisation. Vi har en globalt attraktiv produktportefølje og er kommet stærkt ud af 2024. Ambitionerne fejler ikke noget, så der er masser af spændende opgaver at tage fat på. 
Til vores danske site - og hovedkontor - i Hillerød søger vi en erfaren HR Manager, der kan styrke os i den videre udvikling. 

Dit nye job
Som HR Manager får du et bredt arbejdsområde, hvor du får ansvaret for at opbygge, drive og videreudvikle de organisatoriske og medarbejdermæssige processer på vores site og hovedkontor i Hillerød. Du deltager også i globale projekter for at harmonisere HR processerne.

Du vil blive en del af Site Management, som udgør ledelsen på det danske site, og en del af Global HR i SSID Group med 6 kolleger, som er baseret i Danmark og i alt 12 kolleger på tværs af landegrænser (USA og Kina). Du vil referere til SVP, Group HR, baseret i Danmark. 

Ansvar og opgaver i jobbet:

•    Årshjul: M&U inkl. lønproces, organisatorisk review, Engagement survey m.m., hvilket sker i samarbejde med det globale HR-team.
•    Onboarding: Videreudvikle et inkluderende program samt bidrage til globalt onboardingkoncept.
•    Leder- og medarbejderudvikling: 
Udvikling af organisationsdesign og lederudvikling m.m.
•    Performance management: Medarbejdervurderinger, feedbackprocesser og målfastsættelse.
•    Medarbejderrelationer: Sparring, konfliktløsning, medarbejderengagement og trivsel, samt understøttelse af SU.
•    HR-politikker og -procedurer
•    Strategisk HR: 
I tæt samarbejde med SVP Group HR deltage i globale HR-projekter.
•    Compliance: Sikre, at vi overholder alle relevante arbejdsretlige love og reguleringer.
•    Ad hoc: Som del af HR-teamet kan du også skulle hjælpe kolleger med andre HR-opgaver fx udarbejde ansættelseskontrakter. 

I samarbejde med den daglige ledelse på det danske site har du ansvaret for at drive og videreudvikle vores værdier, kultur og arbejdsmiljø samt sparre med ledergruppen om at sikre de rette kompetencer, fastholde et højt engagement og udvikle sites medarbejdere til opgaver og nye arbejdsformer. 

Du og det danske sites ledelse kan trække på specialkompetencer fra Group HR, fx i forbindelse med rekruttering, udarbejdelse af kontrakter, HR-jura og HR-data rapporter m.m.  Men du forventes at kende til områderne og kunne bidrage hertil. 

Din erfaring og tilgang
Du har overblik, er struktureret og har evnen til at se sammenhænge i processer, og du arbejder på at finde nye løsninger og udvikle organisationen og de menneskelige kompetencer. 
Det motiverer dig at have en bred opgaveportefølje og være i en udviklingsorienteret organisation, hvor rammer og opgaver hele tiden forandrer sig, og du bidrager positivt med nye ideer. Det er vigtigt, at du har et godt eksekveringsgen og er en go-do’er og bevæger dig ubesværet på strategisk, taktisk og operationelt niveau. 
Du skal være mester i at samarbejde med dine nærmeste kolleger, så opgaverne lykkes gennem fælles indsats og tillid. 

Vi forestiller os, at du har
•    erfaring fra en tilsvarende funktion fx som HR-chef eller HR Senior Partner
•    en relevant teoretisk baggrund på kandidatniveau
•    erfaring med ledelses- og organisationsudvikling og strategisk HR
•    erfaring med at coache ledere og gerne en coachinguddannelse
•    erfaring fra en produktionsvirksomhed i en stærkt reguleret branche fx medicinal- eller fødevareindustrien 
•    tilstrækkeligt overblik over personalejuridiske vilkår og procedurer til at vide, hvornår det er nødvendigt at inddrage HR kollegaer eller jurister
•    erfaring med at udvikle og arbejde med S.U.
•    evnen til at bevæge dig ubesværet på alle niveauer i organisation og er en dygtig kommunikator og formidler

Interesseret?
Vi samarbejder med SpenglerFox om rekrutteringen af vores nye kollega. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Executive Search Principal, Peter Kristian Szabo, på [email protected] eller +49 152 2401762.

Du sender din motiverede ansøgning og CV via e-mail senest 1.3.2025.
Se mere om SSI Diagnostica Group her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hr Manager
Hillerød
Hr Manager
Hovedstaden
Human Resources
Hillerød
Human Resources
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    U/NORD - Milnersvej

    arbejdsmilømedarbejder

    Deltid

    Milnersvej 48, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Ryvangs Allé 81, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job