1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København

Ældreministeriet

HR-medarbejder eller personalejurist med interesse for rekruttering til Ældreministeriet

Fuldtid

Permanent

Holbergsgade 6, 1057 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2836040
|
Indrykket for 2 dage siden




HR-medarbejder eller personalejurist med interesse for rekruttering til Ældreministeriet

Brænder du for rekruttering og er du struktureret og har blik for den gode proces? Vil du være en del af en enhed, der hver dag leverer et højt serviceniveau og som har fokus på at skabe gode relationer og resultater af høj faglig kvalitet? Og vil du møde ind til en spændende arbejdsdag, hvor du bliver mødt af dygtige, søde og sjove kolleger? Så er du måske vores nye kollega i HR og Organisation.

Stillingen
Vi leder efter dig, som allerede har erfaring med rekruttering eller som brænder for at blive dygtig til rekruttering. Du vil i høj grad blive ansvarlig for rekrutteringsprocessen fra A-Z, og du vil skulle understøtte vores chefer igennem hele processen, herunder lønforhandling. Ud over rekruttering vil du løbende skulle udarbejde og tilpasse forskellige HR-processer og -politikker, fx vores on-boardingproces. Du vil også få et tæt samarbejde med husets tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Derudover vil der være en række ad hoc-opgaver, herunder besvarelse af aktindsigter.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Rekruttering fra A-Z, herunder lønforhandling.
  • On-boarding, herunder udvikling af introforløb for nye medarbejdere.
  • Udarbejdelse og revidering af HR-processer og -politikker.
  • Besvarelse af personalejuridiske spørgsmål internt i departementet.
  • Besvarelse af spørgsmål om sygefravær, andet fravær, barsel, ferie mm.
  • Ad hoc opgaver, herunder besvarelse af aktindsigter, planlægning af personaledag mv.
Du bliver en del af et mindre HR-team, og du vil opleve at være tæt på de medarbejdere og chefer, vi hver dag understøtter.

Kontoret

Ældreministeriet er et nyt ministerium med ca. 50 medarbejdere. Vi er det mindste departement på Slotsholmen, så vi kan tilbyde en arbejdsplads med kortere vej til beslutninger og højt til loftet. HR-enheden er under opbygning og helt nyetableret. Derfor er det vigtigt, at du gerne vil være med til denne proces sammen med lederen af HR, som du vil have et tæt parløb med. På den måde kommer du med i de forskellige beslutningsrum og kan være med til at forme arbejdspladsen. Enheden spiller en vigtig rolle i den daglige understøttelse af både ledere og medarbejdere.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi interesserer os for hinanden og prioriterer at være sociale sammen fx når vi dagligt spiser frokost sammen og hygger til fredagsmorgenmad. Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor vi kan være uformelle og grine sammen, og hvor der er højt til loftet.

Du har frihed under ansvar i løsningen af dine opgaver og dine idéer og indspark både fagligt og socialt er velkomne, ligesom vi i høj grad værdsætter forbedringsforslag og feedback.

Vi prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og du vil opleve et løbende fokus på din trivsel og udvikling bl.a. gennem jævnlige 1:1 samtaler og MUS.

Om dig
Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Du kan være akademiker fx cand.jur, cand.merc(jur), cand.soc i Human Ressource eller lignende eller have en professionsbachelor bag dig. Det vigtigste for os er, at du nyder at have en meget bred opgaveportefølje, og at du vil være med til at opbygge HR-enheden.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er en holdspiller, som værdsætter og er dygtig til at samarbejde
  • har lyst til at sætte dig ind i og dygtiggøre dig i overenskomster og regler på statens område
  • er dygtig til at følge op på og få afsluttet dine opgaver
  • er stærk i skriftlig kommunikation
  • er struktureret og kan understøtte gode processer


Om Ældreministeriet

I Ældreministeriet arbejder vi for at styrke ældreområdet i Danmark. Vi arbejder med den ældrepolitiske dagsorden, udvikling og implementering af tiltag på ældreområdet generelt og er ansvarlig for at drive et område med stor bevågenhed og stor betydning for mange danskeres liv.

I de kommende år vil det være en særlig prioritet at sikre en god implementering af ældrereformen. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for at regeringen kan lave løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.



Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid.

Arbejdsstedet er Ældreministeriets departement, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Stillingen ønskes besat 1. april 2025 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte leder af HR og Organisation Annemarie Krogh-Jensen på [email protected] eller tlf.: 29 11 31 84.

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 17. februar 2025 kl. 8:00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 og 9.

Der kan indgå test og/eller opgave i ansættelsesforløbet.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Personalejurist
København
Personalejurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Miljøministeriets Departementet

    HR-partner til Ministeriet for Grøn Trepart

    Fuldtid

    Vester Voldgade 123, 1552 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vil du være med til at løse personalejuridiske opgaver på tværs af Københavns Kommune og understøtte lederne i personalesager? Så kan det være, at du er vores nye kollega. Vi søger personalejurister t... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job