Vil du arbejde med et bredt spektrum af personale- og lønadministrative opgaver? Og drømmer du om at blive en del af et rigtigt godt team med engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger?
Så er du måske vores nye kollega i Domstolsstyrelsens HR-center.
En afvekslende arbejdsdag med en stor kontaktflade
Du bliver en del af Domstolsstyrelsens HR-center. Vi varetager de overordnede arbejdsgiveropgaver for Danmarks Domstole og er ansættelsesmyndighed for ca. 900 ansatte.
Din arbejdsdag vil være afvekslende og bestå af personaleadministration i bred forstand for ansatte ved domstolene og i Domstolsstyrelsen. Du skal bl.a. i samarbejde med vores personalejurister lave stillingsopslag, ansættelseskontrakter, udnævnelser samt sager om løn og pension, administration af ferie, sygdom og barsel, refusionsanmodninger, tjenestefrihed og afsked mv.
Du får en bred kontakt til chefer og medarbejdere ved retterne og i Domstolsstyrelsen. Du vil også få et tæt samarbejde med Statens Administration.
Bliv en del af et engageret og fagligt stærkt team
Vi er 21 engagerede medarbejdere i HR-centeret. Vores hverdag kendetegnes ved arbejdsglæde, videndeling, uformelt samarbejde og godt humør. Vi tager fælles ansvar og interesserer os for helheden.
Det er vigtigt for os at yde god og professionel service samt at løse vores opgaver med høj kvalitet.
Vi sørger naturligvis for at give dig den bedst mulige indføring i vores organisation, systemer og personaleadministrative processer.
Du har blik for detaljer og fokus på kvalitet og service
Vi er på udkig efter en ny kollega, der
Endelig forestiller vi os, at du er kontoruddannet.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at aftale et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt.
Du bliver omfattet af en flekstidsordning og får mulighed for hjemmearbejde i op til to dage om ugen, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. Du kan læse mere om sikkerhedsundersøgelser her.
Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt i København K og Amagerfælledvej i København S. Du får arbejdssted på Amagerfælledvej.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk. Her kan du også møde en række ansatte i Domstolsstyrelsen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Rikke Ladefoged på tlf. 41 10 06 51.
Ansøgningen
Vi skal have modtaget din ansøgning i vores rekrutteringssystem senest mandag den 30. september 2024 kl. 12.
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” på siden. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV og relevante uddannelsespapirer og evt. udtalelser.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vi forventer at holde indledende samtaler den 3. og 4. oktober 2024.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir