1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Aarhus

Aarhus Universitet

HR-partner med solidt fagligt fundament

Fuldtid

Permanent

Tåsingegade 1, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2737464
|
Indrykket for 8 dage siden
Har du erfaring inden for HR, og ønsker du at sætte din faglighed i spil i en HR-afdeling, som leverer strategiske, administrative og driftssikre HR-ydelser til fakultetet Aarhus BSS? Er du samtidig ambitiøs og god til at samarbejde, så har vi jobbet til dig.

Opgaver og ansvar – hvad skal du arbejde med?

Vores nye HR-partner skal rådgive og understøtte ledere på fakultetets institutter og i det administrative center om både strategiske og daglige driftsorienterede HR-spørgsmål samt levere sammenhængende studie- og personaleadministration til fakultetets ph.d.-skole.

Jobbet som HR-partner er meget alsidigt og består dels af rådgivning i personalesager, ledelsessparring og administrativ sagsbehandling, dels af rådgivende, igangsættende og udførende opgaver i forbindelse med rekruttering, MUS, APV, lønforhandling, udarbejdelse af ledelsesinformation og sekretariatsbetjening af lokale samarbejdsfora.

I rollen som HR-partner er det din opgave at koordinere opgaverne i det eller de teams, du er en del af og dermed sikre sammenhæng og høj faglig kvalitet i opgaveløsningen samt løbende have fokus på procesoptimering og forbedringspotentiale.

Kompetencer og faglig udvikling

Du er ambitiøs og sætter en ære i at løse dine opgaver effektivt og omhyggeligt og tager desuden ansvar for og har blik for den sammenhængende administration i din opgaveløsning. Du kan hurtigt sætte dig ind i nye regler og komplekse sammenhænge og du formår både at anvende og formidle gældende regler samt koble dem til praksis. Du arbejder forretningsorienteret og har øje for, at din rådgivning skaber værdi for de enheder, du understøtter. Dine relationelle og kommunikative evner skal være stærke, og du skal kunne prioritere og strukturere henvendelser og besvarelser med et højt serviceniveau.

Vi lægger vægt på solide faglige kompetencer, men i høj grad også på dine personlige kompetencer, da det er afgørende for at få succes i rollen, at du er tillidsskabende, troværdig og god til det relationelle samarbejde.

Afhængig af din faglighed vil du blive ansvarlig for udvalgte fagområder (for eksempel MUS-proces, arbejdstidsregler eller barsel) samt få mulighed for at deltage i tværfaglige projekter og netværk på tværs af universitetet.

Den rette person til jobbet

Vi søger en HR-partner, der har en relevant kandidatuddannelse, samt nogle års erfaring med HR, herunder erfaring med rådgivning af ledere på flere niveauer. Det er herudover en fordel, hvis du har erfaring fra politisk ledede organisationer eller kendskab til offentlig forvaltning. Din erhvervserfaring kan være fra en anden offentlig organisation og/eller fra en større privat virksomhed. Det er en fordel at kende til sektoren, men det er ikke et krav.

Arbejdssproget er dansk, men vi forventer også, at du kan begå dig på engelsk.

Om fakultetet og om afdelingen

Aarhus BSS HR & Ph.d. er en del af fakultetets fælles administrative center, som understøtter fakultetets forskning og uddannelse med administrativ support. I afdelingen er der 18 medarbejdere, som er organiseret i partner- og supporterfunktioner med forskellig opgave- og ansvarsfordeling. Du indgår som en del af afdelingens partnerteam.

Du bliver en del af en ambitiøs afdeling med fokus på faglig udvikling og mulighed for en høj grad af selvstændighed. Vi sætter barren højt og arbejder sammen om at nå vores mål og løse den fælles kerneopgave. Vi har det sjovt sammen, og sætter pris på at være sammen om forskellige sociale aktiviteter.

Aarhus BSS er det erhvervs- og samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. Fakultetet består af seks institutter, et dekanat og en fælles fakultetsadministration. Fakultetets mission er at levere forskning og forskningsbaseret uddannelse af høj kvalitet inden for og på tværs af erhvervs- og samfundsvidenskabelige discipliner samt at uddanne dygtige dimittender, som skal udgøre fremtidens arbejdsstyrke og skabe værdi for samfundet.

Du kan læse mere om fakultetet og fakultetets administration

Om ansættelsesprocessen

Vi forventer at afholde to samtalerunder, og første samtale afholdes i uge 45. Kandidater, der går videre fra første samtalerunde, skal forvente en case-opgave i forbindelse med den anden samtale.

Du er velkommen til at kontakte HR-chef Lene Hauschildt på tlf. 9352 2765 eller e- mail [email protected], hvis du vil vide mere om stillingen som vores kommende HR-partner.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Jeannette Guldborg Petersen, e-mail [email protected].

Der er ansøgningsfrist d. 31. oktober 2024.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. Der vil være mulighed for indplacering som specialkonsulent afhængigt af dine individuelle kompetencer, kvalifikationer og erfaring.

Tiltrædelse er pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter. Arbejdsstedet er Tåsingegade 1, 8000 Aarhus C.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Personalekonsulent
Aarhus
Personalekonsulent
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Afdelingsleder til Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning

    Fuldtid

    Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Karupvej 2D, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Kongsvang Alle 29, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job