Vi søger en struktureret HR-partner til at drive og bidrage til videreudviklingen af vores nyetablerede HR-afdeling på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med tiltrædelse pr. 1. juni 2025.
Har du erfaring inden for HR, og ønsker du at sætte din faglighed i spil i en HR-afdeling, som leverer strategiske, administrative og driftssikre HR-ydelser til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU? Har vi en stilling, vi vil opfordre dig til at søge.
Ansvarsområder
Vores nye HR-partner skal rådgive og understøtte ledere og medarbejdere på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om både strategiske og daglige driftsorienterede HR-spørgsmål. Du skal bidrage til at sikre overblik, sammenhæng og høj faglig kvalitet i opgaveløsningen og med et løbende fokus på at procesoptimere.
Som HR-partner for SIF er du ansvarlig for:
Kvalifikationer
Vi søger en medarbejder der
Arbejdssproget er både dansk og engelsk, du skal kunne begå dig på begge sprog i skrift og tale og kunne læse korrektur på materialer.
Om SUND HR, SIF og fakultetet
SUND HR er en del af det Sundhedsvidenskabelige fakultet, og vi leverer administrative og strategiske HR-ydelser til fakultetets faglige miljøer og fakultet i sin helhed.
Du bliver en del af en ambitiøs afdeling med fokus på faglig udvikling og mulighed for en høj grad af selvstændighed og hvor der er et godt arbejdsmiljø med 12 engagerede kollegaer med forskellige baggrunde, som glæder sig til at byde dig velkommen.
Afdelingen er relativt nyetableret og du vil derfor få mulighed for at bidrage til udviklingen af afdelingen, vores opgaver og arbejdsgange, som forventes at udvikles over tid og med en nysgerrighed på at anvende meningsfulde digitale løsninger.
SIF er beliggende i Studiestræde 6 i København og er en del af Syddansk Universitet (SDU). Instituttet forsker i faktorer, der påvirker befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Deres mål er at skabe viden, der fremmer et sundt og godt liv. SIF tilbyder forskningsbaseret rådgivning til myndigheder og andre aktører og har omkring 160 medarbejdere, heraf ca. 125 forskere. Instituttet er også involveret i uddannelse og formidling af viden om folkesundhed.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) flyttede i 2023 ind i en nybygget fakultetsbygning på 50.000 m², hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Størstedelen af fakultetet ligger i direkte forbindelse med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket giver unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner. En del af fakultet er placeret på vores campus i Esbjerg, og Statens institut for Folkesundhed på vores campus i København.
Fakultetet består af i alt otte institutter, som forsker i folkesundhed og udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet. Fakultetet udbyder desuden en bred vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder SUND HR Vibeke Høy Worm, e-mail [email protected], 9350 7242 eller uddannelses- og sekretariatschef Merete Munk e-mail [email protected], 6011 2926.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er torsdag den 10. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.
Ansættelse pr. 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår
Primært tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, men det forventes, at du arbejder 2 dage om ugen på SIF i København. Der er fleksible rammer for arbejdstid og mulighed for betalt transport til København.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning bedes indsendt elektronisk via universitetets hjemmeside Job og Karriere ved SDU
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir