1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Ballerup

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

HR-partner til spændende stilling hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Fuldtid

Permanent

Lautruphøj 8, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2706598
|
Indrykket for 12 dage siden
Bliv en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse og gør en forskel som HR-partner hos Efterretningsregimentet.

Om os

Som HR-partner vil du blive en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvor du vil være tilknyttet Efterretningsregimentet i Varde.

Vi er en sektion bestående af 19 dedikerede medarbejdere, der støtter og rådgiver de militære operative enheder inden for HR-området. Vores kultur er kendetegnet af høj faglighed, stort engagement og respekt for forskellighed.

Vi lægger vægt på et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi deler viden og erfaring på tværs af organisationen.

Om stillingen

Som HR-partner vil du have en central rolle i at yde professionel HR-rådgivning og sparring til cheferne i de militære enheder.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte bidrag til ledelsesinformation og chefmøder, udarbejde analyser og rapporter, blandt andet på baggrund af exitinterviews, samt udvikling og implementering af HR-initiativer. Du vil skulle rådgive og vejlede chefer og bidrage til at de overholder love, regler og bestemmelser inden for HR-området.

Der vil være gode udviklingsmuligheder i stillingen, hvor du også har mulighed for at deltage i relevante arbejds- og netværksgrupper.

Hvad kan vi tilbyde? Vi tilbyder en spændende stilling i en motiverende sektion, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for HR. Du vil få ansvaret for samarbejdet med Varde/Esbjerg kommune, og du vil blive en del af en sektion, der værdsætter samarbejde og faglig udvikling. Derudover tilbyder vi en god work-life-balance.

Citat: ”Som HR-partner ved Efterretningsregimentet får du en anderledes og omskiftelig arbejdsdag – dette har jeg fundet både udfordrende og motiverende”, siger vores nuværende HR-partner.

Stillingen er fysisk placeret i Varde.

Om dig

Vi søger en kandidat med en relevant akademiuddannelse og gerne med HR erfaring inden for Forsvaret eller en relevant kandidatuddannelse.

Du har erfaring med eller interesse for HR og evner at udvikle og implementere HR-initiativer og du har blik for helhedsforståelse i en opgave.
Personligt er du udadvendt, opsøgende, nysgerrig, udviklingsorienteret og har gode analytiske evner.

Du er en god kollega, der kan samarbejde på mange forskellige niveauer, og du har erfaring med projektledelse eller facilitering. Du er positiv og god til at opbygge og vedligeholde relationer.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere som HR-partner hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse? Så vil vi se frem til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår

Vi gør opmærksom på at stillingen er slået op både som militær og civil.

Du ansættes og aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEM og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hanne Meyer på telefon 72819051.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Karoline Kunz ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32665023.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 22. september 2024. Første samtale afholdes d. 1. oktober og 2. samtale afholdes d. 10. oktober – så tøv ikke med at søge. Stillingen ønskes besat snarest muligt, dog senest 1. december 2024.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Ballerup
Sagsbehandler
Hovedstaden
Human Resources
Ballerup
Human Resources
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Personalestyrelse

    HR-sagsbehandler til Forsvarsministeriets Personalestyrelse

    Fuldtid

    Lautruphøj 8, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vil du være en del af et team, hvor der er højt til loftet og let til grin? Vi er inspirerende, nytænkende, ambitiøse og kan tilbyde et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi s... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Egebjergvang 85, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job